Yoga: Vejen til Indre Harmoni

Yoga er meget mere end de fysiske stillinger, du ser på billeder eller i træningscentre. I sin kerne er Yoga en dybtgående spirituel disciplin baseret på en yderst subtil videnskab, der fokuserer på at skabe harmoni mellem sind og krop. Det er både en kunst og en videnskab om sund levevis, og dens praksis strækker sig tusinder af år tilbage.

Ordet ’Yoga’ stammer fra den sanskritiske rod ’Yuj’, som betyder ’at forene’ eller ’at sammenkoble’. Ifølge Yogiske skrifter fører udøvelsen af Yoga til foreningen af den individuelle bevidsthed med den Universelle Bevidsthed. Dette indikerer en perfekt harmoni mellem krop og sind, mennesket og naturen. For moderne videnskabsfolk er alt i universet blot en manifestation af det samme kvantefelt. Den, der oplever denne enhed af eksistens, siges at være i Yoga og kaldes en yogi. Målet med Yoga er Selvrealisering, at overvinde alle former for lidelse og opnå en tilstand af frihed, ofte refereret til som mukti, nirvana eller moksha.

Hvad er Yoga i sin essens?

Ud over at være en vej til selvrealisering, refererer ’Yoga’ også til en indre videnskab, der består af en række metoder, hvorigennem mennesker kan realisere denne forening og opnå herredømme over deres skæbne. Yoga anses bredt for at være et ’udødeligt kulturelt resultat’ af Indus Saraswati-dalens civilisation, dateret tilbage til 2700 f.Kr., og den har bevist sin evne til at imødekomme både materiel og spirituel udvikling for menneskeheden. Grundlæggende menneskelige værdier er selve identiteten af Yoga Sadhana (Yoga-praksis).

Mere end bare stillinger

For mange er udøvelsen af Yoga begrænset til Hatha Yoga og Asana (stillinger). Dog er kun tre sutraer (vers) i Yoga Sutras dedikeret til asanas. Fundamentalt set er Hatha Yoga en forberedende proces, der gør kroppen i stand til at rumme højere energiniveauer. Processen begynder med kroppen, derefter åndedrættet (Pranayama), sindet og det indre selv. Yoga forstås også ofte som en terapi eller et træningssystem for sundhed og fitness. Selvom fysisk og mental sundhed er naturlige konsekvenser af Yoga, er målet med Yoga langt mere vidtrækkende. Yoga handler om at harmonisere sig selv med universet. Det er teknologien til at afstemme individuel geometri med den kosmiske, for at opnå det højeste niveau af perception og harmoni.

Yoga og religion

Yoga følger ikke en bestemt religion, et trossystem eller et fællesskab; den er altid blevet tilgået som en teknologi for indre velvære. Enhver, der praktiserer Yoga med engagement, kan høste dens fordele, uanset tro, etnicitet eller kultur.

De forskellige veje i Yoga

Disse forskellige filosofier, traditioner, slægter og Guru-shishya paramparas (lærer-elev traditioner) inden for Yoga har ført til fremkomsten af forskellige traditionelle skoler inden for Yoga. Eksempler inkluderer Jnana-yoga, Bhakti-yoga, Karma-yoga, Dhyana-yoga, Patanjala-yoga, Kundalini-yoga, Hatha-yoga, Mantra-yoga, Laya-yoga, Raja-yoga, Jain-yoga, Bouddha-yoga osv. Hver skole har sine egne principper og praksisser, der fører til Yogaens ultimative mål og formål.

Yoga virker på niveauet af ens krop, sind, følelser og energi. Dette har givet anledning til fire brede klassifikationer af Yoga: karma yoga, hvor vi bruger kroppen; bhakti yoga, hvor vi bruger følelserne; gyana yoga, hvor vi bruger sindet og intellektet; og kriya yoga, hvor vi bruger energien. Hvert system af Yoga, vi praktiserer, falder inden for rammerne af en eller flere af disse kategorier. Hvert individ er en unik kombination af disse fire faktorer. Alle de gamle kommentarer til Yoga har understreget, at det er essentielt at arbejde under vejledning af en Guru. Grunden er, at kun en Guru kan blande den passende kombination af de fire fundamentale veje, som er nødvendig for hver søgende.

Centrale Yoga-øvelser

De mest udbredte Yoga Sadhanas (Praksisser) er: Yama, Niyama, Asana, Pranayama, Pratyahara, Dharana, Dhyana (Meditation), Samadhi/Samyama, Bandhas & Mudras, Shat-karmas, Yukta-ahara, Yukta karma, Mantra japa osv.

• Yama og Niyama: Yama'erne er tilbageholdenheder, og Niyama'erne er overholdelser. Disse anses for at være forudsætninger for Yoga Sadhanas.
• Asanas: Asanas er i stand til at skabe stabilitet i krop og sind (’kuryat-tad-asanam-sthairyam...’) og består i at indtage forskellige kropslige (psyko-fysiske) mønstre, der giver evnen til at opretholde en kropsposition (en stabil bevidsthed om ens strukturelle eksistens) i en betydelig længde og periode af tid.
• Pranayama: Pranayama består i at udvikle bevidsthed om ens åndedræt efterfulgt af bevidst regulering af respirationen som det funktionelle eller vitale grundlag for ens eksistens. Det hjælper med at udvikle bevidsthed om ens sind og hjælper med at etablere kontrol over sindet. I de indledende stadier gøres dette ved at udvikle bevidsthed om ’strømmen af indånding og udånding’ (svasa-prasvasa) gennem næsebor, mund og andre kropsåbninger, dens interne og eksterne veje og destinationer. Senere modificeres dette fænomen gennem reguleret, kontrolleret og overvåget indånding (svasa), der fører til bevidsthed om kroppens rum/områder, der fyldes (puraka), rummet/områderne, der forbliver i en fyldt tilstand (kumbhaka), og dets tømning (rechaka) under reguleret, kontrolleret og overvåget udånding (prasvasa).
• Pratyahara, Dharana, Dhyana, Samadhi: Pratyhara indikerer dissociation af ens bevidsthed (tilbagetrækning) fra sanseorganerne, hvilket hjælper en med at forblive forbundet med eksterne objekter. Dharana indikerer et bredt felt af opmærksomhed (inde i krop og sind), som normalt forstås som koncentration. Dhyana (Meditation) er kontemplation (fokuseret opmærksomhed inde i krop og sind), og Samadhi er integration.
• Bandhas og Mudras: Bandhas og Mudras er praksisser forbundet med pranayama. De betragtes som højere Yogiske praksisser, der hovedsageligt består i at indtage visse kropslige (psyko-fysiske) mønstre sammen med kontrol over respirationen. Dette letter yderligere kontrol over sindet og baner vej for højere yogisk opnåelse.
• Shat-karmas: Shat-karmas er afgiftningsprocedurer, der hjælper med at fjerne de toksiner, der er ophobet i kroppen, og er af klinisk karakter.
• Yuktahara: Yuktahara (Korrekt mad og andre input) anbefaler passende mad og spisevaner for et sundt liv.

Dog betragtes udøvelsen af Dhyana (Meditation), der hjælper til selvrealisering og transcendence, som essensen af Yoga Sadhana.

Et kort blik på historien

Praksissen af Yoga menes at være startet ved civilisationens allerførste begyndelse. Videnskaben om Yoga har sin oprindelse tusinder af år tilbage, længe før de første religioner eller trossystemer blev født. I den yogiske overlevering ses Shiva som den første yogi eller Adiyogi og den første Guru eller Adi Guru.

For flere tusinde år siden, ved bredden af søen Kantisarovar i Himalaya, udøste Adiyogi sin dybe viden til de legendariske Saptarishis eller "syv vise". De vise bragte denne kraftfulde yogiske videnskab til forskellige dele af verden. Dog var det i Indien, at det yogiske system fandt sit fuldeste udtryk. Agastya, den Saptarishi, der rejste over det indiske subkontinent, formede denne kultur omkring en yogisk livsstil.

En række segl og fossile rester fra Indus Saraswati-dalens civilisation med yogiske motiver og figurer, der udfører yoga, indikerer tilstedeværelsen af Yoga i Indien. Tilstedeværelsen af Yoga findes i folketraditioner, Indus-dalens civilisation, Vedisk og Upanishadisk arv, buddhistiske og jainistiske traditioner, Darshanas, epikere Mahabharat og Ramayana, teistiske traditioner som Shaivas, Vaishnavas og tantriske traditioner. Derudover var der en primordial eller ren Yoga, som har manifesteret sig i mystiske traditioner i Sydasien. Dette var tiden, hvor Yoga blev praktiseret under direkte vejledning af en Guru, og dens spirituelle værdi blev tillagt særlig betydning. Det var en del af Upasana (tilbedelse), og yoga sadhana var indbygget i deres ritualer.

Selvom Yoga blev praktiseret i den præ-Vediske periode, systematiserede og kodificerede den store vismand Maharshi Patanjali de daværende eksisterende praksisser, dens betydning og relaterede viden gennem sine Yoga Sutras. Efter Patanjali bidrog mange vismænd og Yoga Masters i høj grad til bevarelsen og udviklingen af feltet gennem deres veldokumenterede praksisser og litteratur.

Perioden mellem 500 f.Kr. og 800 e.Kr. betragtes som den Klassiske periode, som også anses for at være den mest frugtbare og fremtrædende periode i Yogaens historie og udvikling. I denne periode opstod kommentarer af Vyasa til Yoga Sutras og Bhagawadgita. Denne periode kan hovedsageligt tilegnes to store religiøse lærere i Indien – Mahavir og Buddha. Konceptet om de fem store løfter – Pancha mahavrata – af Mahavir og Ashta Magga eller den ottefoldige vej af Buddha kan betragtes som en tidlig form for Yoga sadhana. Vi finder en mere eksplicit forklaring i Bhagawadgita, som udførligt har præsenteret konceptet om Gyan yoga, Bhakti yoga og Karma Yoga. Disse tre typer af yoga er stadig det højeste eksempel på menneskelig visdom, og selv i dag finder folk fred ved at følge metoderne vist i Gita. Patanjalis Yoga Sutra, ud over at indeholde forskellige aspekter af yoga, er hovedsageligt identificeret med den ottefoldige vej af Yoga. I denne periode blev aspektet af sindet tillagt betydning, og det blev tydeligt fremhævet gennem Yoga sadhana, at både sind og krop kan bringes under kontrol for at opleve ligevægt.

Perioden mellem 800 e.Kr. og 1700 e.Kr. er anerkendt som den Post-Klassiske periode, hvor læren fra de store Acharyatrayas – Adi Shankracharya, Ramanujacharya, Madhavacharya – var fremtrædende. Natha Yogier fra Hathayoga Traditionen, som Matsyendaranatha, Gorkshanatha, Cauranginatha, Swatmaram Suri, Gheranda, Shrinivasa Bhatt, er nogle af de store personligheder, der populariserede Hatha Yoga praksisser i denne periode.

Perioden mellem 1700 og 1900 e.Kr. betragtes som den Moderne periode, hvor store Yogacharyas – Ramana Maharshi, Ramakrishna Paramhansa, Paramhansa Yogananda, Vivekananda osv. – har bidraget til udviklingen af Raja Yoga. Dette var perioden, hvor Vedanta, Bhakti yoga, Nathayoga eller Hatha-yoga blomstrede.

I nutiden er millioner og millioner af mennesker verden over blevet gavnet af udøvelsen af Yoga, som er blevet bevaret og fremmet af store fremtrædende Yoga Masters fra oldtiden til i dag. Yoga-praksissen blomstrer og vokser mere levende hver dag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder Yoga på dansk?
Der er ikke et enkelt ord på dansk, der fuldt ud dækker betydningen. Konceptet handler om 'forening', 'sammenkobling' eller 'union' – specifikt foreningen af krop, sind og ånd, og den individuelle bevidsthed med den universelle.

Hvad er den bogstavelige betydning af ordet Yoga?
Det stammer fra den sanskritiske rod 'Yuj', som bogstaveligt betyder 'at forene', 'at sammenkoble' eller 'at bringe sammen under et åg'.

Er Yoga kun for bestemte religioner eller kulturer?
Nej, Yoga er en teknologi for indre velvære og er ikke bundet til en specifik religion, tro eller kultur. Alle kan praktisere Yoga og høste dens fordele, uanset baggrund.

Er Yoga kun fysisk træning?
Mens fysiske stillinger (Asanas) er en vigtig del af Yoga, er det langt mere end det. Yoga omfatter også åndedrætsøvelser (Pranayama), meditation (Dhyana), etiske principper (Yama, Niyama) og veje til selvrealisering. Asanas er ofte en forberedelse til dybere praksis.

Yoga for krop og sind

Yoga Sadhana (Yoga-praksis) i alle dens former betragtes som et universalmiddel for et meningsfuldt liv. Dens orientering mod omfattende sundhed, både individuel og social, gør den til en værdifuld praksis for mennesker af alle religioner, racer og nationaliteter. De grundlæggende menneskelige værdier er selve identiteten af Yoga Sadhana.

I nutiden har millioner og millioner af mennesker verden over draget fordel af udøvelsen af Yoga. Praksissen af Yoga blomstrer og vokser mere levende for hver dag.

Kunne du lide 'Yoga: Vejen til Indre Harmoni'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Velvære.