7 år ago
Når en ny lille spire vokser inde i maven, opstår der naturligt mange spørgsmål – især når det kommer til kost og motion. Pludselig føles det som om, der er en lang liste af regler og ting, man skal undgå. Selvom de fleste fødevarer er helt fine, er der visse typer ost, fisk, kød og andre ting, der kan indeholde bakterier eller miljøgifte, som kan være skadelige for den lille. Ligeledes er der aspekter af træning, der bør tilpasses, efterhånden som kroppen ændrer sig. Men frygt ikke, det handler mest om at være opmærksom og træffe informerede valg. Denne guide hjælper dig med at navigere i, hvad du skal være særligt forsigtig med.

- Mad og drikke: Hvad skal du være opmærksom på?
- Kaffe, te og energidrikke: Pas på koffeinen
- Alkohol og lakrids: Nyd med måde – eller slet ikke
- A-vitamin: Vigtigt, men farligt i overskud
- Kød: Undgå råt og ikke-gennemstegt
- Fisk og skaldyr: Vælg med omhu
- Oste og mælkeprodukter: Pasteuriseret er nøglen
- Særlige fødevarer: Vær forsigtig med visse planter
- Træning under graviditeten: Hvad er sikkert og hvad skal du passe på med?
- Ofte stillede spørgsmål
Mad og drikke: Hvad skal du være opmærksom på?
En sund og varieret kost er altid vigtig, og især når du er gravid, da den skal dække behovene hos både dig og det voksende foster. Men visse fødevarer og drikkevarer indebærer en risiko for at overføre skadelige bakterier eller parasitter, eller indeholder stoffer, der i for store mængder ikke er gode for barnets udvikling. De primære bekymringer er bakterien Listeria, parasitten Toxoplasma gondii og et højt indhold af visse miljøgifte eller vitaminer.
Kaffe, te og energidrikke: Pas på koffeinen
Koffein kan påvirke fostret, og derfor anbefales det, at gravide begrænser deres indtag. Du bør holde dig til maksimalt 200 mg koffein om dagen. Dette svarer typisk til højst to kopper almindelig kaffe. Sort te indeholder også koffein og bør begrænses af samme årsag, ligesom visse urteteer kan indeholde naturlige toksiner. Frugtte er et godt alternativ, da det generelt er koffeinfrit. Energidrikke indeholder ofte meget høje mængder koffein og bør helt undgås. Vær også opmærksom på læskedrikke med koffein, som cola, og begræns indtaget til maksimalt en halv liter om ugen.
Alkohol og lakrids: Nyd med måde – eller slet ikke
Når det kommer til alkohol, er anbefalingen helt klar: Undgå det helt, mens du er gravid. Alkohol passerer direkte over til barnet via moderkagen, og da fostrets organer stadig udvikler sig og er mere følsomme, er selv små mængder alkohol potentielt skadeligt. Der findes ingen sikker nedre grænse for alkohol under graviditet, så det sikreste valg er total afholdenhed.
Lakrids er en anden ting, du bør nyde med måde. Fødevarestyrelsen anbefaler at begrænse indtaget til maksimalt 50 gram lakrids om dagen, og at være særligt forsigtig med stærk lakrids. I store mængder kan lakrids påvirke blodtrykket.
A-vitamin: Vigtigt, men farligt i overskud
A-vitamin er afgørende for en normal fosterudvikling, herunder udvikling af synet. Det findes i fødevarer som mælk, smør og indmad. Men i meget store mængder kan A-vitamin være skadeligt og mistænkes for at øge risikoen for fosterskader tidligt i graviditeten. Derfor bør du undgå lever, levertran og paté, da disse kan indeholde meget høje koncentrationer af A-vitamin. Leverpostej indeholder mindre A-vitamin og kan spises i små mængder.
Spiser du mange grøntsager og rodfrugter, der indeholder carotenoider (som kroppen kan omdanne til A-vitamin), behøver du ikke bekymre dig. Kroppen omdanner kun den mængde, den har brug for, og carotenoider kan ikke overdoseres på samme skadelige måde som rent A-vitamin.
Kød: Undgå råt og ikke-gennemstegt
Råt og ikke-gennemstegt kød kan indeholde parasitten Toxoplasma gondii, der kan forårsage sygdommen toxoplasmose. Selvom sygdommen er sjælden, kan den have alvorlige konsekvenser for fostret. Parasitten dør ved dybfrysning (under -20 grader) og ved opvarmning til over 67 grader. For at undgå smitte bør du altid gennemstege kød, vaske hænder og køkkenredskaber grundigt efter kontakt med råt kød og undgå at smage på rå fars under madlavningen. Kødpålæg som spegepølse, lufttørret skinke og rullepølse bør spises så friskt som muligt efter åbning, da risikoen for bakterievækst øges over tid.
Fisk og skaldyr: Vælg med omhu
Fisk er generelt sundt og en god kilde til vigtige næringsstoffer under graviditeten. Dog kan visse fisk fra forurenede områder, som store rovfisk eller fisk fra Østersøen og visse danske søer, indeholde for mange miljøgifte. Hold dig til anbefalingerne for, hvilke fisk der er sikre at spise, og hvor ofte. Koldrøget eller gravad fisk kan indeholde Listeria-bakterien og bør spises så friskt som muligt. Sushi lavet af friske råvarer er derimod generelt sikkert at spise.
Oste og mælkeprodukter: Pasteuriseret er nøglen
Mælk og ost lavet af upasteuriseret mælk kan indeholde Listeria-bakterien, som kan være skadelig for fostret. Listeria kan vokse ved køleskabstemperatur og overleve frysning, men dør ved opvarmning til over 75 grader. Derfor er det vigtigt at vælge produkter lavet af pasteuriseret mælk. I Danmark er langt de fleste mejeriprodukter pasteuriserede, men vær særligt opmærksom på udenlandske oste. Bløde oste som brie, camembert, gorgonzola og andre skimmeloste er særligt problematiske, hvis de er lavet af upasteuriseret mælk. Danskproducerede bløde oste er typisk lavet af pasteuriseret mælk, men bør stadig spises friske.
Hårde oste, som parmesan og manchego, er generelt sikre at spise, selv hvis de er lavet af råmælk, da Listeria har sværere ved at vokse i dem. Hvis du er i tvivl om en osts oprindelse eller pasteurisering, især ved buffeter, er det bedst at undgå den. Alle oste, også bløde og upasteuriserede, er sikre at spise, hvis de opvarmes til mindst 75 grader som en del af en ret.

Særlige fødevarer: Vær forsigtig med visse planter
Selvom ingefær betragtes som sundt, bør du undgå ingefærshots i graviditeten, da store koncentrerede mængder ikke kan udelukkes at øge risikoen for abort. Mindre mængder ingefær i mad er dog fint. Koncentreret rødbedejuice frarådes også grundet et højt indhold af nitrat, der kan være problematisk. Visse tangarter kan have et højt indhold af jod og tungmetaller og bør begrænses, udover den type der bruges til sushi, som er fin i en varieret kost. Urter og kosttilskud som ginsengrod, hellig basilikum, prikbladet perikon, almindelig røllike og lupinfrø bør undgås, da de kan have negative bivirkninger under graviditeten.
Træning under graviditeten: Hvad er sikkert og hvad skal du passe på med?
Træning under graviditeten er utrolig gavnligt. Det styrker kroppen fysisk og mentalt, mindsker risikoen for almindelige graviditetsgener som kvalme, ryg- og bækkensmerter, forstoppelse og graviditetsdiabetes, og hjælper kroppen med at komme sig efter fødslen. At bevare muskelmasse er vigtigt, da den er lang tid om at genopbygge.
Generelle råd for træning
Den bedste træning er den, du rent faktisk får lavet, og som føles behagelig. Målet er mindst 150 minutters moderat pulsstigende aktivitet om ugen og muskelstyrkende træning af store muskelgrupper mindst to gange om ugen. Prøv at bevæge dig ofte i løbet af dagen, især hvis du har et stillesiddende job. Lyt altid til din krop og tilpas træningen undervejs.
Mavemuskler og deling (rectus diastase)
Under graviditeten kan mavemusklerne dele sig (rectus diastase), typisk omkring uge 20. Før delingen kan øvelser som planke og mavebøjninger ofte laves, men derefter bør fokus skifte til øvelser, der styrker mave- og rygmusklernes evne til at stabilisere kroppen, når arme og ben bevæger sig. Dette mindsker belastningen på ryggen.
Styrketræning: Tilpasning er nøglen
Styrketræning er generelt sikkert og godt, men hormonet relaxin gør leddene mere elastiske. Tilpas vægten og antallet af gentagelser, og fjern øvelser der føles ubehagelige, især dem med lange løftestænger som dødløft, efter mavemusklerne er delt. Vær opmærksom på, om smerten fortsætter ud over almindelig muskelømhed – det er et tegn på, at noget skal ændres. Fra omkring 16. graviditetsuge bør du undgå at ligge fladt på ryggen under træning for at forebygge venacava syndrom, som kan give svimmelhed. Træn i stedet siddende, stående eller liggende på siden.
Træning i de forskellige trimestre
1. Trimester
Ofte kan du fortsætte din sædvanlige træning, hvis du har energi til det. Kvalme og træthed kan dog begrænse lysten. Fysisk aktivitet kan faktisk lindre disse symptomer. Det er et godt tidspunkt at starte med at opbygge styrke i mave og ryg, som vil bære den voksende mave.
2. Trimester
Mange oplever et energiboost i dette trimester. Det er et godt tidspunkt for vandgymnastik, yoga, cykling, gåture eller tilpasset fitness. Undgå højintensitetssport, kontaktsport eller aktiviteter med risiko for fald eller slag mod maven. Tilpas maveøvelserne efter eventuel deling af mavemusklerne. Undgå at ligge på ryggen. Hvis træning medfører urinlækage eller smerter i ryg/knæ, skal du ændre din træning. Ved bækkensmerter kan øvelser på alle fire eller armtræning være bedre end gang. Start eller fortsæt træning af din bækkenbund.
3. Trimester
Nu er kroppen tungere, og energiniveauet kan være lavere. Fokus kan skifte til mere rolige former for træning, men fortsæt med styrke- og konditionstræning, så vidt kroppen tillader det. Vejrtræknings- og afspændingsøvelser er gode nu, både for at lindre spændinger og som forberedelse til fødslen (f.eks. 3 sekunders indånding / 6 sekunders udånding). Fortsæt træningen af din bækkenbund, bedst liggende på siden/ryggen eller på alle fire.
Øvelser og aktiviteter du bør undgå helt
Fra midten af graviditeten bør du undgå sport og træning med risiko for fald, slag mod maven eller hårde stød/hop, da det kan belaste bækkenbunden unødvendigt og udgøre en risiko for barnet. Dette inkluderer kontaktsport, kampsport og aktiviteter med meget spring. Trampolinspring frarådes også. Derudover er der visse medicinske tilstande, hvor træning helt bør undgås eller kun ske i samråd med læge/jordemoder, herunder anæmi, blødninger, svaghed i livmoderhalsen, graviditet med flere fostre, svangerskabsforgiftning eller forhøjet blodtryk under graviditeten. Ved svære bækkensmerter skal træningen tilpasses meget forsigtigt for ikke at forværre smerterne, men det er vigtigt at bevare muskelstyrken.
Eksempler på god graviditetstræning
Udover at bevæge dig i hverdagen og få pulsen op, kan du supplere med styrkeøvelser som:
- Armtræning (f.eks. roning, biceps, triceps) stående eller i gangstilling med fokus på at holde kroppen stabil.
- Øvelser på alle fire, f.eks. kat-ko (svaj/rund ryggen) for at mobilisere rygsøjlen og aktivere core-musklerne.
- Balanceøvelser på et balancebræt for at styrke core-muskulaturen omkring mave og ryg.
Ofte stillede spørgsmål
- Må jeg begynde at træne, selvom jeg ikke gjorde det før graviditeten?
- Ja, absolut! Graviditeten er et fantastisk tidspunkt at starte. Begynd roligt og øg gradvist intensitet og varighed. Start med gåture og let styrketræning, og lyt altid til din krop.
- Hvornår skal jeg stoppe med en bestemt øvelse?
- Stop øjeblikkeligt, hvis en øvelse forårsager skarp smerte (ikke bare muskelømhed), ubehag, svimmelhed, åndenød der ikke hurtigt aftager, eller hvis du oplever urinlækage. Dette er kroppens signaler om, at noget ikke er rigtigt eller skal tilpasses.
- Er yoga eller pilates godt under graviditeten?
- Ja, mange former for yoga og pilates er fremragende under graviditeten, da de fokuserer på kropsbevidsthed, styrke, fleksibilitet og åndedræt. Vælg gerne klasser specifikt for gravide, eller informer instruktøren om din graviditet, så øvelserne kan tilpasses.
At være gravid er en tid med store forandringer, og det er naturligt at være ekstra opmærksom på, hvad der er bedst for dig og din baby. Ved at følge disse retningslinjer for mad og træning kan du bidrage til en sund og tryg graviditet, mens du stadig nyder processen og forbereder din krop på fødslen og tiden efter.
Kunne du lide 'Undgå dette som gravid: Mad og træning'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Fitness.
