Pilatus & Herodes: Mændene ved Korset

Forestil dig et øjeblik, at du står over for et valg, der vil forme historiens gang. To mænd i magtfulde positioner stod præcis der for omkring 2000 år siden. Pontius Pilatus, den romerske guvernør, og Herodes Antipas, tetrarken over Galilæa. Begge havde de autoritet, begge mødte de Jesus, og begge fandt de intet skyldigt i ham, der fortjente døden. Alligevel blev Jesus korsfæstet under deres herredømme. Hvordan kunne det ske? Og hvad afslører deres historie om magt, pres og konsekvenserne af ikke at stå fast på det, man ved er rigtigt?

Nogle gange kan det føles, som om tro og åndelighed er noget, der skal holdes adskilt fra vores 'rigtige' liv – vores arbejde, vores sociale interaktioner, vores private beslutninger. Men historien om Jesus' retssag viser os tydeligt, at troen ofte griber radikalt ind i livet. Den kræver valg, der kan være upopulære, vanskelige og endda farlige. Pilatus og Herodes' situation var et dramatisk eksempel på dette. De stod i et krydsfelt mellem deres egen politiske overlevelse, folkets krav og en mand, der hævdede at være sandheden personificeret.

Herodes Antipas: Ræven fra Galilæa

Herodes Antipas var søn af Herodes den Store, den berygtede konge, der regerede Palæstina, da Jesus blev født. Efter faderens død blev riget delt, og Antipas fik tildelt områderne Galilæa og Peræa. Han var en sandducæer, en jødisk gruppe kendt for deres strenge fortolkning af loven og deres afvisning af opstandelsen og et moralsk styre efter døden. Hans historiske ry er langt fra positivt; han beskrives som overtroisk, nysgerrig efter sandhed uden at elske den, snedig og dybt umoralsk.

Det var Herodes Antipas, der lod Johannes Døberen halshugge, fordi Johannes åbent havde irettesat ham for hans umoral og for at have giftet sig med sin brors kone, Herodias. Alligevel anerkendes Antipas også som en snedig diplomat og en dygtig håndterer af vanskelige situationer. Da Jesus blev bragt til ham af Pilatus under påskefesten i Jerusalem (hvor Herodes også var til stede), blev Herodes glad. Ikke fordi han søgte åndelig indsigt, men fordi han længe havde ønsket at se Jesus i håb om, at denne berømte mirakelmager ville udføre et tegn for ham.

Herodes udspurgte Jesus indgående, men Jesus svarede ikke. I stedet behandlede Herodes og hans soldater Jesus med foragt, klædte ham i en pragtfuld kappe og sendte ham tilbage til Pilatus. Trods alle anklager fandt Herodes intet, der berettigede dødsstraf.

Pontius Pilatus: Guvernøren under Pres

Pontius Pilatus var den femte romerske prokurator (guvernør) over Judæa, Samaria og det nordlige Idumæa, der overtog posten efter Herodes den Stores søn Arkelaus blev afsat. Han regerede fra 26 til 36 e.Kr. Pilatus var kendt for sit griske og grusomme styre og var dybt forhadt af både jøder og samaritanere. Historiske kilder beretter om hans provokationer af jødiske følelser, herunder at bringe militære faner med kejserens billede ind i Jerusalem, hvilket var en klar overtrædelse af jødisk lov. Han blev til sidst fjernet fra sit embede og forvist til Gallien, hvor han efter sigende begik selvmord.

Da de jødiske ledere bragte Jesus for Pilatus om morgenen for korsfæstelsen, anklagede de ham for at forføre nationen, forbyde skat til kejseren og hævde at være en konge. Pilatus' første reaktion var at sige, at de skulle dømme ham efter deres egen lov. Men da jøderne svarede, at de ikke havde ret til at henrette nogen, stod Pilatus over for ansvaret for at bekræfte dødsdommen.

Pilatus udspurgte Jesus, især om hans påståede kongedømme. Jesus forklarede, at hans rige ikke var af denne verden. I en berømt udveksling spurgte Pilatus: Hvad er sandhed? Efter at have talt med Jesus og hørt anklagerne, erklærede Pilatus gentagne gange for de jødiske ledere og folket: Jeg finder ingen skyld hos denne mand.

Mellem Pilatus og Herodes: En Skæbnesvanger Ping-Pong

Da Pilatus hørte, at Jesus kom fra Galilæa – Herodes' område – forsøgte han at undgå ansvaret ved at sende Jesus til Herodes, der som nævnt også var i Jerusalem til påsken. Dette var et forsøg på at kaste byrden over på en anden. Herodes, der var nysgerrig, men ikke fandt Jesus skyldig i noget dødsstraf værdigt, sendte ham dog tilbage til Pilatus.

Dette skabte en uventet forbindelse mellem de to herskere. Lukas evangeliet bemærker, at Pilatus og Herodes, der tidligere havde været fjender, blev venner den dag. Fjendskabet kan have stammet fra Pilatus' tidligere handlinger mod galilæere eller simpel politisk rivalisering og gensidig mistillid. Men i deres fælles problem med Jesus fandt de en form for enighed eller i det mindste en fælles modvilje mod de jødiske lederes pres.

Presset Stiger: Valget om Barabbas

Pilatus stod nu over for et stigende pres. Han vidste, at de jødiske ledere havde udleveret Jesus af misundelse. Desuden modtog han en advarsel fra sin kone, der havde haft en foruroligende drøm om Jesus og bad ham holde sig fra denne retfærdige mand.

I et forsøg på at frigive Jesus appellerede Pilatus til folkets skik om at løslade en fange under påsken. Han spurgte dem, om de ville have Barabbas løsladt – en berygtet oprører og morder – eller Jesus, som kaldtes Kristus. Folkemængden, opildnet af de øverste præster, råbte i kor: Tag ham bort, og løslad os Barabbas!

Pilatus forsøgte igen og igen at overbevise dem. Hvorfor? spurgte han. Hvilken ond gerning har han gjort? Jeg har intet fundet hos ham, der fortjener dødsstraf. Han foreslog at straffe Jesus og derefter løslade ham i håb om, at en piskning ville tilfredsstille folkemængden. Men deres stemmer blev højere og højere, idet de skreg: Korsfæst ham! Korsfæst ham!

Til sidst, da Pilatus indså, at han intet vandt, og at et optøjer var ved at bryde ud, gav han efter. Han tog vand og vaskede sine hænder foran folkemængden og sagde: Jeg er uskyldig i denne mands blod. Men folkemængden råbte tilbage, at hans blod skulle komme over dem og deres børn. Truslen om at blive rapporteret til kejseren for at tillade en mand, der kaldte sig konge, at gå fri, var sandsynligvis den afgørende faktor for Pilatus, hvis position allerede var usikker.

Så Pilatus løslod Barabbas, en sand oprører og morder, og overgav Jesus til deres vilje for at blive korsfæstet. Han lod Jesus piske, en brutal romersk straf før henrettelse, og beordrede titlen Jesus fra Nazaret, Jødernes Konge skrevet på korset – muligvis en sidste hån mod de jødiske ledere.

En Sammenligning af To Herskere

Selvom de var forskellige i deres baggrunde og motivationer, delte Pilatus og Herodes en afgørende lighed i deres møde med Jesus: de fandt ham uskyldig, men lod ham alligevel dø.

Hvad er Sandhed? Og Hvad er Vores Ansvar?

Pilatus' berømte spørgsmål, Hvad er sandhed?, virker kynisk og ligegyldigt i øjeblikket. Fra hans magtfulde position syntes sandheden at være noget relativt, noget der kunne bøjes eller ignoreres for politisk bekvemmelighed. Men for kristne er svaret på dette spørgsmål uløseligt forbundet med Jesus selv, som sagde: Jeg er vejen, sandheden og livet. (Joh 14:6). Sandheden er ikke kun et koncept; den er en person.

Historien om Pilatus og Herodes er en påmindelse om, hvor farligt det er at lade frygt og pres diktere vores handlinger, især når det strider mod det, vi ved er rigtigt. Begge mænd vidste, at Jesus var uskyldig, men ingen af dem havde modet til at stå fast mod folkemængden og de jødiske ledere. Pilatus' handlinger var præget af politisk overlevelse og ønsket om at undgå uro; Herodes' af skuffelse over ikke at få et tegn og mangel på alvor.

Teksten rejser et ubehageligt spørgsmål til os i dag: Er vi bedre end Pilatus og Herodes? Tillader vi, drevet af vores egne frygt – for social afvisning, for at miste anseelse, for ubehagelige konsekvenser – at Jesus (eller det han står for) bliver korsfæstet på ny i verden omkring os? Forbliver vi tavse, når vores tro udfordres, eller når uretfærdighed finder sted? Det er let at fordømme Pilatus' og Herodes' mangel på mod, men sværere at undersøge vores eget.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvem var Pontius Pilatus?

Pontius Pilatus var den romerske guvernør (prokurator) over Judæa fra 26 til 36 e.Kr. Han var den embedsmand, der havde den endelige autoritet til at dømme Jesus til døden, selvom han personligt fandt ham uskyldig.

Hvem var Herodes Antipas?

Herodes Antipas var søn af Herodes den Store og tetrark (hersker) over Galilæa og Peræa. Jesus kom fra Galilæa, og Pilatus sendte Jesus til Herodes under retssagen, da Herodes også var i Jerusalem.

Hvorfor sendte Pilatus Jesus til Herodes?

Pilatus forsøgte at undgå ansvaret for at dømme Jesus ved at sende ham til Herodes, da Jesus kom fra Herodes' område, Galilæa. Han håbede sandsynligvis, at Herodes ville tage sig af sagen.

Hvorfor dømte Pilatus og Herodes Jesus, hvis de fandt ham uskyldig?

Begge fandt Jesus uskyldig i forbrydelser, der fortjente dødsstraf. Herodes sendte ham tilbage til Pilatus uden dom. Pilatus gav efter for det intense pres fra de jødiske ledere og folkemængden, der krævede Jesu død, primært af frygt for optøjer og potentielt at miste sin politiske position. Frygt for folkemængden og politisk opportunisme vejede tungere end retfærdighed.

Hvad skete der med Pilatus og Herodes efter Jesu død?

Ifølge historiske kilder blev Pilatus senere afsat fra sit embede og forvist, og begik efter sigende selvmord. Herodes Antipas fortsatte sit styre i en årrække, men blev også senere afsat af romerne og forvist.

Konklusion: Vejen fra 'Næsten' til 'Er'

Historien om Pilatus og Herodes er en tragisk fortælling om manglende mod. De var mænd, der næsten handlede retfærdigt. Pilatus var næsten mand nok til at løslade Jesus. Han havde magten, valget. Men presset var for stort, og han gav efter for frygt og politisk beregning. Deres stemmer sejrede – folkemængdens, de jødiske lederes, måske endda Satans stemme, som teksten antyder.

'Næsten' er et trist ord. Det repræsenterer forspildte muligheder, ufuldendte handlinger. Pilatus' næsten kostede ham dyrt, både i hans historiske eftermæle og i hans egen samvittighed. At vaske hænder ændrede intet ved hans ansvar.

For os, der bekender os til Jesus, er der ingen plads til 'næsten' i forhold til at følge ham. Han kræver total overgivelse, ikke tøvende accept. Man er enten med ham eller imod ham. Historien om Pilatus og Herodes står som en evig advarsel: At give efter for frygt, pres eller politisk bekvemmelighed, når vi ved, hvad sandheden er, kan have skæbnesvangre konsekvenser – ikke kun for os selv, men for dem omkring os og for vores vidnesbyrd i verden.

Kunne du lide 'Pilatus & Herodes: Mændene ved Korset'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Fitness.