Pilates-rekvisitter: Mere end blot udfordring?

Når du deltager i en Pilates-time, er det sandsynligt, at du støder på forskellige redskaber – små bolde, elastikker, Magic Circles, foam rollers og måske endda små vægte. Disse kaldes ofte Pilates-rekvisitter eller 'small equipment'. Men har du nogensinde stoppet op og tænkt over, hvorfor de egentlig er der? Er deres primære formål at gøre øvelserne mere udfordrende eller komplekse? Eller er de snarere designet til at hjælpe dig som udøver, til at assistere dig i en bevægelse, eller måske endda hjælpe dig med at skabe en dybere forbindelse til din krop og bevægelsen?

Mange Pilates-instruktører vil måske sige, at rekvisitter bruges til at gøre en bevægelse sværere, mere kompleks eller til at tilføje variation. Men lad os tænke dybere over dette. Hvorfor opfandt Joseph Pilates i sin tid det større Pilates-apparatur som Reformeren, Cadillac'en og Wunda Chair'en? Og hvorfor tilføjede han de mindre rekvisitter? Joseph Pilates var et geni; han forstod den menneskelige krop. Når en klient udviste et specifikt behov, udviklede han et værktøj – hvad enten det var et stort apparat eller en lille rekvisit – for at imødekomme netop dette behov.

Joseph Pilates skabte Mat-repertoiret (øvelserne på gulvmåtten) for sig selv. Han var en atletisk ung mand, der senere blev en dygtig gymnast, kampsportsudøver og bokser. Hans personlige træningspas var mildest talt udfordrende. I 1934 udgav han bogen 'Return to Life', hvor han præsenterede sine 34 'Contrology'-øvelser, som senere blev kendt som Pilates Mat-øvelser. Disse øvelser er ikke kun krævende, men – som man kan se i gamle optagelser af Joe selv, der udfører dem – også meget atletiske af natur. Dette står i kontrast til den mere rehabiliterende Pilates, som mange kender i dag.

I nutidens samfund søger mange mennesker Pilates på grund af dets potentiale for rehabilitering. De er måske ikke klar over, at Joseph Pilates faktisk måtte opfinde Pilates-apparaturet for bedre at kunne assistere dem, der manglede styrke og fleksibilitet til at udføre Mat-øvelserne korrekt. Apparaterne var designet til at støtte og guide kroppen, så udøveren kunne opnå fordelene ved øvelserne, selvom de endnu ikke havde den nødvendige fysiske formåen.

Pilates er en sind-krop-disciplin, der indebærer at fokusere sindet på at gøre kroppen stærk og smidig. Mange Pilates-instruktører har udviklet deres Mat-klasser til at være lidt mere 'brugervenlige'. Der synes at være en tendens til at undervise Mat-klasser med rekvisitter som små bolde, vægte og elastikker. Ofte går det originale repertoire helt tabt til fordel for brugen af dette 'small equipment', og klassen kan ende med at føles mere som en 'body sculpt' eller 'toning'-time ved brug af rekvisitter og ikke sand Pilates.

Problemet er ikke nødvendigvis brugen af rekvisitter i en Mat-klasse, men snarere udøverens manglende forståelse for, at brugen af en bold, elastik eller vægte kan overtage den iboende bevægelse og sind-krop-forbindelse. Rekvisitter kan assistere med at lære eller perfektionere en øvelse i stedet for at overtage hele øvelsen. Hvis noget, så bør Pilates-redskaber/rekvisitter tjene samme formål som det større apparatur: at assistere dem, der ikke er stærke nok til at udføre øvelsen alene, eller som ikke er tilstrækkeligt i kontakt med deres krop til at 'forstå' øvelsen uden rekvisitten.

Min udfordring til dig, hvad enten du er instruktør eller udøver, er at genvurdere brugen af rekvisitter (redskaber). I dag bruger mange studier og individuelle instruktører rekvisitter for at give klienter følelsen af, at de bliver udfordret af mere avanceret arbejde. Joseph Pilates brugte rekvisitter som et værktøj til at assistere en klient, der havde svært ved en bevægelse. Det sande arbejde i Pilates er i sig selv kraftfuldt. Der er intet behov for at tilføje rekvisitter (bolde, bosu, vægte, træningselastikker osv.) for at gøre en session/klasse mere avanceret.

Hvis en klient har svært ved at udføre en bevægelse, er rekvisitter passende – men arbejd hen imod at mestre bevægelsen uden rekvisitten. Der er masser af udfordrende bevægelser i Pilates, der kan gøre arbejdet avanceret for klienter uden behov for ekstra redskaber til at skabe sværhedsgraden.

I den verden, vi lever i i dag, med overstimulering forårsaget af konstant brug af computer, tablet, iPhone, iPad osv., er det sidste, vi behøver at lære vores klienter, at yderligere stimulering er en god ting (flere rekvisitter/distraktioner). En Pilates-session bør være en tid til at træde væk fra den overstimulerede verden og genoprette forbindelsen til kroppen – mentalt og fysisk. Dette er kernen i sind-krop-forbindelsen.

Overvej dette eksempel: Udfordr dig selv og dine klienter til at være okay med at udføre 'Footwork' på Reformeren med hænderne strakt langt frem på vognen og fokusere på åndedræt og bevægelse. I stedet for at tilføje vægte eller toning-bolde i deres hænder, lær din klient, at bevægelsen i sidste ende udføres med armene strakt langt ud til siden. Træn klienten til at forstå, at stilheden og forlængelsen af armene er det ultimative mål. Mens de lærer at engagere sig i dette koncept, observer den dybere forbindelse mellem sind og krop, der opstår.

Som Pilates-lærere skaber vi mønstre, vaner, livsændringer og er et eksempel for vores klienter. Så næste gang du tyr til en rekvisit for at udfordre nogen, genovervej dit formål. Måske kan du denne gang undervise den samme bevægelse, men fokusere på bevægelsens sande formål – evnen til at forbinde sig med Pilates-principperne: Centering, Koncentration, Kontrol, Præcision, Åndedræt og Flow.

Hvis rekvisitter bruges i sessioner, så stræb efter at udnytte dem på måder, der virkelig får dem til at 'shine', da de alle har lidt forskellige og særlige egenskaber. Redskaber som bolde og foam rollers er geniale, fordi de giver en ustabil base, som kroppen skal stabilisere sig på ved at bruge den dybe muskulatur. Når du ved, at dette er, hvad disse redskaber kan bidrage med, vælg da at bruge dem i repertoire, der fuldt ud udnytter dette, såsom stabiliserings- eller maveøvelser eller balancebaserede øvelser – ikke bare som en skinnende kugle i dine hænder under Mat-øvelser, hvor de måske ikke tjener et klart formål.

Når du bruger små rekvisitter, bør ideen derfor være, at kroppen skal kontrollere rekvisitten, og ikke omvendt. Målet er at lægge mere modstand ind i dine egne muskler, end hvad der minimalt ville kræves af selve redskabet for at skabe den ønskede bevægelse. Dette kræver koncentration og sind-krop-forbindelse.

Et godt eksempel her er den grundlæggende 'bicep press' ved brug af en Magic Circle. Prøv ikke bare at tænke på at klemme cirklen for at arbejde med biceps. Gør i stedet det modsatte: Før du overhovedet bevæger cirklen, aktivér og skab modstand i din biceps, der overstiger det niveau af muskelforbindelse, du ellers ville have opnået fra det første scenarie. Dette vil betyde, at når du faktisk begynder at presse på cirklen, er det biceps, der har kontrol over presset, og den intensitet og isolation, du kan opnå, er langt mere effektiv. Dette princip om at lægge mere modstand ind i dine egne muskler for at skabe arbejdet med rekvisitten kan anvendes på enhver bevægelse og vil forbedre dine resultater enormt.

Endelig bør du aldrig bruge en rekvisit, medmindre du tydeligt kan identificere, hvad tilføjelsen af den vil ændre/assistere/udfordre i forhold til, hvad du laver, baseret på din krops/posturelle behov. Rekvisitten skal 'ikke være der til pynt'. Hold endelig træningen interessant og udfordrende, men hvis rekvisittens formål er uklart, har den ikke en gyldig plads i dit program.

Hvad er typiske Pilates-rekvisitter?

Typiske rekvisitter inkluderer små bolde (overball), elastikker (TheraBands), Magic Circles, foam rollers og små håndvægte.

Opfandt Joe Pilates selv disse rekvisitter?

Joe Pilates udviklede apparater og redskaber for at imødekomme klienters behov, især dem der manglede styrke eller fleksibilitet til Mat-arbejdet. Rekvisitterne tjener samme formål som det større apparatur: at assistere.

Er rekvisitter kun til for at gøre øvelser sværere?

Nej, det er en misforståelse. Deres oprindelige formål var at assistere udøveren, hjælpe med at lære en bevægelse, forbedre sind-krop-forbindelsen eller målrette specifikke stabiliseringsbehov. De *kan* tilføje udfordring, men det bør ikke være deres eneste eller primære formål.

Hvordan bruger jeg en rekvisit korrekt?

Kroppen skal kontrollere rekvisitten, ikke omvendt. Fokusér på at aktivere dine egne muskler og skabe modstand internt, før rekvisitten presses eller strækkes. Brug rekvisitten til at forstærke eller guide bevægelsen, ikke til at lade den gøre arbejdet for dig.

Kan rekvisitter distrahere fra sind-krop-forbindelsen?

Ja, hvis de bruges uden klart formål eller bare for at tilføje stimulering. Pilates handler om fokus og forbindelse. En forkert brugt rekvisit kan bryde denne forbindelse og gøre træningen mindre effektiv og autentisk.

Så næste gang du griber en rekvisit i din Pilates-praksis eller -undervisning, stop op og spørg dig selv: Hvad er det præcise formål med dette redskab lige nu, for denne krop, i denne bevægelse? Bruger jeg det til at assistere, fordybe sind-krop-forbindelsen, eller blot for at tilføje en overfladisk udfordring? Lad os vende tilbage til rekvisitterne sande formål, som Joe Pilates tænkte dem, og opleve den dybde og effektivitet, det medfører.

Kunne du lide 'Pilates-rekvisitter: Mere end blot udfordring?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Pilates.