Patanjalis Yoga Sutraer Forstået

Måske har du hørt navnet Patanjali nævnt i din yogaklasse, i sanskrit-chants eller set en statue af ham. Patanjali krediteres for at have samlet Yoga Sutraerne, en tidlig håndbog i klassisk yogafilosofi, der stadig er vores mest grundige udlægning af, hvad klassisk yoga egentlig er. For mange kvinder i dagens travle verden kan disse gamle tekster virke fjerne, men de rummer faktisk utrolig relevant visdom om, hvordan vi finder fred, balance og velvære i vores liv.

Patanjalis Yoga Sutraer består af 196 sutraer (tråde), opdelt i fire kapitler, kaldet Padas. Sutraerne diskuterer formålet med og praksis af yoga, udviklingen af 'yogiske kræfter' og endelig befrielse, oplysning eller frihed. Yoga Sutraerne advarer dig om faldgruberne på din spirituelle rejse og tilbyder midlerne til at overvinde dem. I vediske tekster er det almindeligt at indkapsle hele læren tidligt i diskursen. Patanjali gør dette i de første par sutraer, hvilket giver dig essensen af, hvad der kommer:

Hvad Betyder Yoga? Kernen i Sutraerne

Kernen i Patanjalis lære findes i de første sutraer, hvor han definerer yoga:

“Yoga er sindets gradvise fald til stilhed”, også oversat som “Yoga er ophøret af bevægelser i bevidstheden”.

Når sindet er faldet til ro, er vi etableret i vores egen essentielle tilstand, som er ubegrænset bevidsthed. Det oversættes også som: når sindet bliver stille, bor seeren i sin egen sande pragt. Vores essentielle natur overskygges normalt af sindets aktivitet, hvilket også oversættes som: på andre tidspunkter identificerer seeren sig med den svingende bevidsthed.

Dette betyder dybest set: Din spirituelle praksis bør være at kigge indad. Dit sande Selv ligger skjult i stilheden mellem dine tanker, ud over alle begrænsninger. Dog får tvivl, kaos og forvirring i dine tanker dig til at glemme, hvem du virkelig er. Yoga tilbyder en vej tilbage til denne indre kerne af ro og sandhed.

De Fire Kapitler (Padas)

Yoga Sutraerne er struktureret i fire kapitler, der hver især dykker ned i forskellige aspekter af yogarejsen:

Samadhi Pada: Kapitlet om Kontemplation

Det første kapitel begynder med sutraen: “Nu begynder udlægningen af yogaens kunst”. Ordet 'nu' er meget debatteret og siges at antyde, at der er kommet undervisning før. Det indebærer: “Efter at have lært det grundlæggende, er du nu klar til at dykke ned i yogaens kunst”.

Dette kapitel giver en definition af yoga som standsning af Chitta (bevidsthedens) bevægelse. Det nedbryder derefter bevidsthedens bevægelser og giver værktøjerne til at stilne bevidstheden: Praksis (Abhyasa) og Afspænding/Ikke-tilknytning (Vairagya). Patanjali informerer os derefter om, at praksis og afspænding udvikler forskellige typer af Samadhi (en tilstand af dyb kontemplation eller forening), og giver os de typer indsats, der skal lægges i praksis. Patanjali taler om Guds natur, og hvordan han repræsenteres af mantraet Om, som han kalder Pranava mantraet, eller det ur-mantra.

Sadhana Pada: Kapitlet om Praksis

Det andet kapitel er det mest praktiske. Det beskriver på en håndgribelig måde, hvordan man opnår Samadhi eller frihed. Det giver en opdeling af Kriya yoga, handlingens yoga. Kriya Yoga har tre dele: Tapas (disciplin/brændende iver), Svadhyaya (selvstudie/introspektion) og Isvara Pranidhana (hengivelse til en højere magt).

Patanjali skitserer derefter hindringerne for at opnå succes i praksis og giver råd til, hvordan man overvinder disse hindringer. Han beskriver Samadhi med 'frø' (med objekter af kontemplation) og Samadhi uden 'frø' (uden objekter). Han fortæller os, at gennem praksis opstår Sattva (klarhed/lysstyrke), og et nyt liv begynder for Sadhaka (praktikanten).

Årsagerne til vores lidelse kaldes Kleshas. De er:

• Avidya: Uvidenhed, eller at glemme hvem du virkelig er. Dette er roden til alle andre Kleshas.
• Asmita: At leve fra egoet, identifikation med 'jeg er'.
• Raga: Tilknytning, eller klamren sig til behagelige oplevelser.
• Dvesha: Afsky, eller undgåelse af smertefulde oplevelser.
• Abhinivesha: Frygt for døden, eller viljen til at overleve.

Alle disse kan opløses gennem meditation, når du husker din essentielle natur af ubegrænset bevidsthed. Sadhana Pada diskuterer også essensen af Prakruti (Naturen) og opdeler den i tre Gunas: Rajas (aktivitet/bevægelse), Tamas (inerti/mørke) og Sattva (klarhed/lysstyrke). Disse kræfter påvirker vores sind og verden omkring os.

Dette kapitel diskuterer seeren (Purusha) og det sete (Prakruti), og hvordan Avidya (manglende bevidsthed) skaber en falsk identifikation af seeren med det sete. Det instruerer os i, at Kaivalya (Befrielse) opstår, når en uophørlig strøm af ret viden opretholdes, hvilket bryder forbindelsen mellem seeren og det sete.

De 8 Grene af Yoga (Ashtanga Yoga)

Det er også i Sadhana Pada, at Patanjali giver os den berømte opdeling af Kriya Yoga i de 8 grene af yoga, eller Ashtanga Yoga. I modsætning til en stige, hvor man klatrer trin for trin, beskrives de som grene, hvilket antyder, at de udvikles simultant, som en blæksprutte, der bruger alle sine arme. De er alle til stede i hvert øjeblik af praksis.

Her er de 8 grene:

De første fire grene (Yama, Niyama, Asana, Pranayama) forbereder kroppen og sindet til de næste tre (Pratyahara, Dharana, Dhyana), som fører dig til døren til den ottende, Samadhi.

Vibhuti Pada: Kapitlet om Yogiske Kræfter

Dette er kapitlet om resultaterne af praksis, eller Siddhis – 'magiske kræfter'! Det er vigtigt at huske, at dette blev skrevet for 2.000 år siden, i en anden kulturel kontekst.

Det tredje kapitel fortsætter, hvor det andet slap. Vi åbner med Dharana (koncentration), Dhyana (meditation) og Samadhi (absorption/forening). Disse er den 6., 7. og 8. gren af Ashtanga Yoga, som Patanjali siger udgør integration eller Samyama. De klassificeres som interne sammenlignet med de foregående fem grene.

Patanjali forklarer, hvordan bevidstheden kan transformeres og perfektioneres gennem Samyama. Han beskriver derefter nogle af de kræfter eller evner (Siddhis), som yogier kan opnå gennem dedikeret praksis. Listen er lang og indeholder evner som viden om fortid og fremtid, evnen til at forstå dyrs sprog, at blive usynlig, at kende andres sind, levitation og kontrol over elementerne.

Men Patanjali advarer også om, at disse Siddhis kan distrahere yogien og trække ham tilbage til Gunas og den verdslige verden. Han siger, at de bør undgås eller i bedste fald betragtes som tegn på, at yogien er på rette vej, men ikke omfavnes som mål i sig selv. Ægte perfektion opnås, når intelligensen er renset til samme niveau som sjælens renhed.

Kaivalya Pada: Kapitlet om Befrielse

Det fjerde og sidste kapitel beskriver vejen til forsagelse af verdslige objekter og begær. Patanjali skitserer fem måder, hvorpå mystiske kræfter kan opnås: fødsel, brug af urter, mantra, selvdisciplin og Samadhi. Stolthed eller forsømmelighed kan påvirke yogier, der opnår evner på de første tre måder. Dette vil ikke ske for yogier, der opnår deres kræfter gennem selvdisciplin eller Samadhi; de vil i stedet blive strålende, fuldt befriede sjæle.

Patanjali forklarer derefter, hvordan sjælen (Atman) er enkel og ren, men bliver selvbevidst og deler sig, ligesom en træstamme, i mange grene: bevidsthed, ego, intelligens og sind. Dette giver anledning til svingninger og lidelser (Kleshas). Gennem stærk praksis begynder yogien at skelne mellem stammen (sjælen) og grenene (sindet/egoet), hvilket bringer Chitta (bevidstheden) tilbage til sin enkle, rene tilstand. Værktøjet til dette er Dhyana (dyb meditation).

Kapitlet diskuterer også Karma-loven og hvordan vores opfattelse af virkeligheden farves af vores bevidsthedstilstand og Gunas. Gennem flittig praksis indser yogien, at den, der opfatter, ikke er den virkelige seer, men et instrument for seeren. Dette fører til, at sindet smelter sammen med seeren, og Atma Jnana (viden om sjælen) opstår. Bevidstheden, der ikke kan være selvbevidst, absorberes til sidst af seeren.

I sidste ende, gennem den praksis, som Patanjali skitserer, falder vores begrænsede og selvbegrænsende identitet bort. Og så står vi tilbage med seeren, der dvæler i sin sande, tidløse og transcendente essens. Dette er Kaivalya – en tilstand af fuldstændig uafhængighed og frihed.

Ofte Stillede Spørgsmål om Yoga Sutraerne

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om Patanjalis Yoga Sutraer:

Hvad er en Sutra?

Ordet 'sutra' betyder 'tråd'. I denne sammenhæng refererer det til en kort, koncentreret aforisme eller sætning, der indeholder en stor mængde visdom. Sutraerne var designet til at blive husket og reciteret, ofte med en lærer, der uddybende forklarede deres betydning.

Hvem var Patanjali?

Patanjali er den traditionelle kompilator af Yoga Sutraerne. Der er usikkerhed om hans præcise historiske identitet, og om han var én person eller en samling af lærde over tid. Han levede sandsynligvis mellem det 2. århundrede f.Kr. og det 4. århundrede e.Kr. Han er en central figur inden for indisk filosofi.

Er Yoga Sutraerne Kun for Avancerede Yogier?

Nej, absolut ikke. Selvom Sutraerne dykker ned i dyb filosofi og avancerede stadier af praksis, indeholder de også meget praktisk vejledning, især i Sadhana Pada med Kleshas og de 8 Grene. De grundlæggende principper om at stilne sindet, leve et etisk liv (Yama & Niyama) og praktisere kropsstillinger (Asana) og åndedræt (Pranayama) er fundamentale for enhver yogapraktiserende, uanset niveau.

Hvordan Kan Yoga Sutraerne Hjælpe Mig i Mit Moderne Liv?

Sutraerne tilbyder tidløs visdom om sindets natur, årsagerne til lidelse (Kleshas) og veje til indre fred. Principperne fra Yama og Niyama kan guide os til et mere etisk og tilfredsstillende liv. Forståelsen af Kleshas kan hjælpe os med at navigere i følelser som frygt, tilknytning og aversion. Praksis af Asana og Pranayama forbereder sindet til koncentration (Dharana) og meditation (Dhyana), hvilket er utrolig gavnligt for at håndtere stress, forbedre fokus og opnå større selvbevidsthed i hverdagen. Selvom Siddhis-kapitlet kan virke eksotisk, understreger det vigtigheden af ikke at lade sig distrahere af ydre 'resultater' eller forbigående evner, men at holde fokus på det indre mål: fred i sindet og selvrealisering.

At studere Yoga Sutraerne er en rejse ind i yogaens hjerte. De giver en ramme for at forstå, at yoga er langt mere end blot fysiske stillinger. Det er en omfattende vej til selvopdagelse, indre frihed og en dybere forbindelse med os selv og verden omkring os.

Kunne du lide 'Patanjalis Yoga Sutraer Forstået'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Yoga.