6 år ago
Yoga er blevet utroligt populært i Vesten, og det er ikke ualmindeligt at se folk dyrke yoga i fitnesscentre eller endda på arbejdspladsen. Men hvad er yoga egentlig? Og er det haram (forbudt) eller halal (tilladt) i Islam? Dette spørgsmål optager mange muslimske kvinder, der ønsker at passe på deres fysiske og mentale helbred.
https://www.youtube.com/watch?v=0gcJCdgAo7VqN5tD
Hvad er Yoga?
Ordet 'yoga' stammer fra sanskritordet 'Yuj', der betyder 'at binde' eller 'at forene'. I sin oprindelige form er yoga et system af øvelser, ofte praktiseret med asanas (stillinger), meditation og afslapning. Det refererer til bestræbelsen på at opnå forening med Gud gennem disciplin og at opnå perfektion i krop og sind. Det er vigtigt at bemærke, at yoga i sin kerne er en hinduistisk religiøs filosofi og stammer fra hellige indiske sprog.

Yogaens Oprindelse
Yogaens historie kan spores helt tilbage til 4000 f.Kr., hvor det først blev beskrevet i Vedaerne af Rishi Patanjali. Det er en ældgammel indisk praksis, der daterer sig mere end 5.000 år tilbage. Ideen bag yoga er at forene eller binde krop og sind sammen for at opnå balance. Swami Vivekananda introducerede først yoga i Europa, da han besøgte London i 1895. I dag er det blevet populært globalt, ofte set som en form for motion eller velvære, adskilt fra dets religiøse rødder for mange vestlige udøvere.
Hvorfor Dyrker Folk Yoga?
Mange mennesker dyrker yoga af forskellige årsager, der ofte adskiller sig fra traditionel fysisk træning. For mange handler det om at opnå øget fleksibilitet, styrke og balance. Yogaøvelser, der involverer langsomme bevægelser og dyb vejrtrækning, kan føre til forbedret åndedræt, en mere balanceret metabolisme, vægtreduktion og øget muskelstyrke. Derudover fremhæves yoga ofte for sine positive effekter på mental sundhed, idet det lærer fysisk og mental disciplin. Inden for hinduistisk filosofi ses yoga som en vej til viden og selvrefleksion og menes at kunne forhindre religiøs fanatisme. Yoga er også populært blandt atleter, der ønsker at forbedre deres præstationer, da det kan beskytte mod skader og forbedre kropskontrol. For mange i Vesten er yoga primært en fysisk aktivitet uden et stærkt religiøst fokus, hvilket gør det mere tilgængeligt som en form for træning.
Yoga og Islam: Et Komplekst Forhold
Kernespørgsmålet for muslimer er, om en praksis med så dybe rødder i en anden religion er forenelig med Islam. Yoga er uomtvisteligt en religiøs praksis, der ikke stammer fra Islam, men har været en del af hinduismen i århundreder. Den oprindelige betydning af yoga som 'forening med Gud' gennem meditation, åndedræt og fysiske stillinger står i kontrast til det islamiske koncept af Tawheed – Guds absolutte enhed og unikke karakter. Islam lærer, at man tilbeder Allah alene og ikke søger forening med et universelt åndeligt princip på den måde, som yoga beskriver. Muslimsk tro er fundamentalt forskellig fra hinduismen. Yogaens praksis, der kræver intens mental disciplin for at opnå denne 'forening', anses af mange for ikke at være tilladt ifølge islamisk lov (sharia).
Yogaens otte trin – Yam, Niyam, Pratyahara, Asan, Pranayam, Dharana, Dhyan og Samadhi – anses af mange lærde for at stride imod grundlæggende principper i Islam. For eksempel kan visse stillinger og meditative praksisser være forbundet med tilbedelse af andre guder eller koncepter, der er uforenelige med monoteismen i Islam. Når vi dyrker yoga, især i dens traditionelle form, opfordres vi til dybe filosofiske spørgsmål om meningen med livet og vores plads i universet. Mens selvrefleksion er en del af Islam, er de svar og den vej, som yoga tilbyder, baseret på hinduistisk filosofi, der hævder at forene individet med en altomfattende tilstedeværelse, hvilket ifølge Koranen er forbudt.
Allah ta’ala siger i den Hellige Koran:
"Sig (O Muhammad): Jeg er kun befalet at tilbede Allah (Alene) og ikke at sætte partnere med Ham." [al-Ra’d 13:36]
"Hvis du sætter andre i tilbedelse med Allâh, (så) sandelig (alle) dine gerninger vil være forgæves, og du vil sandelig være blandt taberne." [al-Zumar 39:65]
Disse vers understreger vigtigheden af udelukkende at tilbede Allah og undgå shirk (at sætte partnere med Allah), hvilket er kernen i bekymringen omkring yogaens potentielle konflikt med Islam, især hvis praksissen indebærer elementer af tilbedelse eller filosofier, der strider imod Tawheed.
En specifik yogastilling, Surya Namaskar, også kendt som "solhilsen", er eksplicit forbudt ifølge nogle islamiske tolkninger, da det kan tolkes som en form for tilbedelse af solen, hvilket er strengt forbudt i Islam.

Udtalelser fra Muslimske Lærde
Synspunkterne blandt muslimske lærde om yoga varierer, men en betydelig del anser det for at være problematisk eller ligefrem forbudt. Mufti Ebrahim Desai, en anerkendt lærde, har bekræftet, at yoga ikke er tilladt i Islam. Mange lærde finder, at yogaens praksis strider imod konceptet om Tawheed og potentielt kan føre muslimer væk fra deres tro ved at introducere elementer af polyteisme eller andre religiøse overbevisninger.
Dog er der også lærde, der har en mere nuanceret tilgang. De mener, at yoga kan være acceptabelt for muslimer, *hvis* det praktiseres uden nogen religiøse overtoner. Dette indebærer strengt at undlade at recitere hinduistiske skrifter, mantraer eller deltage i andre hinduistiske spirituelle discipliner under yoga. I denne opfattelse reduceres yoga til en ren fysisk eller mental øvelse. Imidlertid fastholder mange andre lærde, at selv den fysiske praksis er så uløseligt forbundet med dens hinduistiske rødder og filosofi, at det er bedst helt at undgå det for at beskytte sin tro mod potentielle påvirkninger, der strider imod islamiske principper.
Tilladte Praksisser for Velvære i Islam
Selvom yogaens status er omstridt, opfordrer Islam bestemt til fysisk og mental sundhed. Træning og fysisk aktivitet er tilladt og endda opmuntret for både mænd og kvinder. Sport, der kan skade ens fysiske helbred alvorligt, er dog haram. Men almindelig motion for at holde sig sund og stærk er fuldt ud i overensstemmelse med islamiske lære.
Muslimer søger mental ro og velvære gennem praksisser, der er forankret i Islam. Et disciplineret liv med regelmæssig bøn (Salah), faste (Sawm), moderat spisning, recitation af Koranen, zikr (ihukommelse af Allah) og Muhasiba (islamisk meditation eller selvransagelse) er alle veje til at finde indre fred, øge energiniveauet og opnå følelsesmæssig kontrol. Muhasiba, i modsætning til yogaens meditation, fokuserer på at reflektere over sine handlinger, sit forhold til Allah og forbedre sig som muslim. Denne form for meditation er fuldt ud sanktioneret i Islam.
Disse islamiske praksisser giver en holistisk tilgang til velvære, der integrerer den fysiske, mentale og spirituelle dimension på en måde, der er i overensstemmelse med troen på Tawheed.
Kan Muslimer Bede på en Yogamåtte?
Et relateret, men særskilt spørgsmål, er brugen af en yogamåtte til bøn (Salah). At bede på en bedemåtte (khumrah) er principielt tilladt i Islam. Profeten Muhammad (fred være med ham) plejede at bede på en khumrah, som var en lille måtte lavet af palmegrene, stor nok til ansigtet under nedbøjning (sujud). Dette beskyttede ham mod varmen eller kulden fra jorden. Senere lærde har anerkendt, at måtten kan være større, og det er tilladt at bede på måtter, tæpper eller dyrehuder, så længe visse betingelser er opfyldt.

Der er dog tilfælde, hvor det kan være problematisk at bede på tæpper eller lignende:
- Hvis måtten indeholder billeder af levende væsener. Dette er haram at beholde, og billederne skal fjernes eller sløres.
- Hvis måtten har dekorationer eller mønstre, der distraherer den bedende og forringer fokus (khushu') i bønnen. At bede på sådanne måtter er makruh (frarådet), selvom bønnen stadig er gyldig. Moskeer bør også undgå overdreven udsmykning, der kan distrahere.
- Hvis man bruger måtten for at undgå at bede direkte på jorden uden gyldig grund, f.eks. for at undgå snavs eller urenhed, når jorden faktisk er ren. Profeten (fred være med ham) bad på mudder og vand, hvilket viser ydmyghed.
- Hvis man insisterer på at bruge en måtte, selv når gulvet er rent og tæppebelagt, ud fra den tro, at en måtte er essentiel for bøn. Dette var ikke Profetens eller de tidlige muslimers praksis og kan betragtes som en bid'ah (innovation), især hvis der er en særlig måtte kun til imamen i en ellers tæppebelagt moské.
En yogamåtte, der er ren og fri for billeder af levende væsener, og som ikke er overdrevent distraherende, kan principielt bruges til bøn. Den vigtigste overvejelse er hensigten – bruges den som et rent underlag, eller ligger der en anden (potentielt problematisk) hensigt bag, som f.eks. at undgå jorden unødigt eller at praktisere en bid'ah? Så længe måtten i sig selv opfylder de generelle krav til et rent bedested, er den tilladt at bruge.
Kan Muslimer Udføre Mudras?
Mudras er håndstillinger eller gestus, der stammer fra hinduismen og buddhismen. Ordet 'mudra' kommer fra sanskrit og betyder 'glæde' og 'at frembringe', altså 'en gestus, der frembringer glæde'. Mudras er dokumenteret i hellige indiske tekster og er tæt forbundet med ritualer, tilbedelse og klassiske danse. Selvom der findes eksempler på håndtegn i forskellige kulturer, herunder historiske eksempler i egyptiske, kristne og endda muslimske riter (dog ikke i den samme systematiserede, filosofiske og rituelle forstand som i hinduismen/buddhismen), er mudras i den betydning, der her beskrives, tydeligt forankret i indiske religiøse og medicinske systemer (Ayurveda).
Mudras menes at påvirke kroppens energistrømme og balancen mellem de fem elementer (repræsenteret af fingrene: Tommelfinger - Ild, Pegefinger - Luft, Langfinger - Himmel/Rum, Ringfinger - Jord, Lillefinger - Vand). Ved at bringe fingrene i kontakt med hinanden i specifikke stillinger menes man at kunne genoprette kroppens balance og helbrede sygdomme forårsaget af ubalance. Dette er baseret på principperne i Ayurveda, som er en del af den hinduistiske tradition.
Ligesom med yoga, er den primære bekymring fra et islamisk perspektiv mudras' oprindelse og formål. Da mudras er dybt integreret i hinduistiske og buddhistiske religiøse og spirituelle praksisser, og deres funktion er forklaret ud fra koncepter (som elementbalance i Ayurveda), der ikke er en del af islamisk lære, falder de potentielt ind under samme kategori som yogaens mere rituelle eller filosofiske aspekter. Hvis mudras udføres med den hensigt at opnå spirituelle fordele baseret på hinduistiske eller buddhistiske overbevisninger, eller hvis de er uløseligt forbundet med sådanne ritualer, vil de sandsynligvis blive anset for at være haram.
Selvom håndstillinger i sig selv kan virke harmløse, er det den underliggende filosofi, hensigt og oprindelse, der er afgørende i Islam. Da mudras i deres traditionelle form er en del af et system, der strider imod islamisk Tawheed, vil mange lærde fraråde muslimer at praktisere dem, især hvis formålet er mere end blot simpel fingergymnastik.
Retningslinjerne for mudra-udøvelse i teksten (sidestilling, vejrtrækning, varighed, kostens betydning, spirituelle formål) understreger yderligere, at mudras er mere end blot fysiske bevægelser; de er en praksis med dybe spirituelle og helbredsmæssige implikationer inden for et ikke-islamisk rammeværk.

Ofte Stillede Spørgsmål
Er træning ikke tilladt i Islam?
Jo, absolut! Islam opfordrer til et sundt legeme. Fysisk træning for at opretholde sundhed og styrke er tilladt og anbefalet for både mænd og kvinder, så længe det foregår på en måde, der er i overensstemmelse med islamiske regler for beskedenhed og samvær.
Hvilke sportsgrene er haram i Islam?
Sportsgrene, der indebærer alvorlig og unødvendig risiko for skade, der kan føre til permanent invaliditet eller død, kan være haram. Derudover er spirituelle praksisser fra andre religioner, som yoga i sin traditionelle form, generelt ikke tilladt, da de kan kompromittere troen.
Hvad gør muslimer for at finde mental ro i deres liv?
Muslimer finder mental ro og velvære gennem en disciplineret livsførelse i overensstemmelse med islamiske principper. Dette inkluderer regelmæssig bøn, faste, recitation af Koranen, zikr (ihukommelse af Allah gennem gentagelse af Hans navne eller andre hellige sætninger) og Muhasiba (selvransagelse og meditation over sit forhold til Allah og sine handlinger). Disse praksisser styrker forbindelsen til Allah og giver indre fred og balance.
Konklusion
Spørgsmålet om yoga er tilladt i Islam er komplekst, men baseret på yogaens oprindelse som en hinduistisk religiøs filosofi og dens kernekoncept om at opnå forening med et universelt åndeligt princip – et koncept der strider imod det islamiske koncept om Tawheed – anser mange lærde yoga for at være haram. Selvom nogle tillader den fysiske praksis, hvis den strippes for alle religiøse elementer som mantraer og tilbedelse, er det generelle synspunkt, at risikoen for at kompromittere sin tro er for stor, da yogaens fysiske stillinger og meditation er tæt forbundet med dens spirituelle rødder.
Muslimer har mange tilladte og anbefalede veje til at opnå fysisk og mental sundhed, herunder almindelig motion, bøn, zikr og den islamisk sanktionerede praksis Muhasiba. En yogamåtte kan bruges til bøn, forudsat at den opfylder de generelle krav til et rent bedested fri for forbudte billeder og distraktioner, og brugen ikke er baseret på en bid'ah. Mudras, i lyset af deres dybe rødder i hinduistiske ritualer og filosofi, falder sandsynligvis under lignende restriktioner som yoga.
For muslimske kvinder, der søger velvære, er det vigtigste at vælge praksisser, der er i fuld overensstemmelse med Islam, og som styrker deres forbindelse til Allah, snarere end at introducere elementer fra andre religioner.
Kunne du lide 'Yoga i Islam: Tilladt eller Haram?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Livsstil.
