Abhyasa Yoga: Vejen til det Højeste

I vores søgen efter lykke og mening retter vi ofte blikket udad. Vi forsøger at finde tilfredsstillelse i materielle goder, relationer eller ydre præstationer. Men de gamle visdomstraditioner lærer os, at den dybeste og mest varige fred findes inden i os selv og i vores forbindelse til noget, der er større end os. En central del af denne søgen er praksissen af yoga, ikke kun som fysiske øvelser, men som en metode til at forbinde vores bevidsthed med den ultimative sandhed.

Bhagavad Gita, en af Indiens mest ærede skrifter, beskriver forskellige veje til denne forbindelse. I kapitel 8, vers 8, findes et særligt vigtigt vers, der taler om kraften i fokuseret meditation. Verset lyder:

abhyasa-yoga-yuktena
cetasa nanya-gamina
paramam purusam divyam
yati parthanucintayan

Dette vers, og især udtrykket abhyasa-yoga-yuktena cetasa nanya-gamina, giver en dyb indsigt i, hvordan man opnår det højeste mål. Direkte oversat betyder det 'ved at være engageret i meditation gennem praksis, med sindet og intelligensen uden afvigelse'. Essensen er klar: Den, der mediterer på den Højeste Personlighed, hvis sind konstant er engageret i at huske Ham, og som ikke afviger fra vejen, er sikker på at nå Ham.

Srila Prabhupada, en fremtrædende åndelig lærer fra Indien, der bragte disse lære til Vesten i det 20. århundrede, forklarede dette vers og hele Bhagavad Gitas lære om yoga i dybden. Han understregede vigtigheden af konstant at huske Gud, eller Krishna, som den Højeste Personlighed. Denne erindring genoplives især ved at chante mahamantraen: Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare / Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare. Gennem denne praksis med at chante og lytte til den transcendentale lydvibration af det Højeste, bliver ens øre, tunge og sind engageret. Srila Prabhupada lærte, at denne form for mystisk meditation er meget let at praktisere, og den hjælper én med at opnå det Højeste.

Ordet purusam betyder 'nyder'. Levende væsener er en del af den Højeste Herres marginale energi, men i materiel forurening tænker de sig selv som nydere. De er dog ikke den højeste nyder. Den Højeste Personlighed, Gud, er den sande og højeste nyder, som manifesterer sig i forskellige former som Narayana og Vasudeva. At meditere på Ham, som beskrevet i Bhagavad Gita 8.8, er vejen til at opnå den ultimative virkelighed.

Hvad er Yoga ifølge Bhagavad Gita?

Srila Prabhupada forklarede, at ordet yoga betyder 'plus' eller 'forbindelse'. I øjeblikket er vi 'minus' Gud, adskilt eller frakoblet fra det Højeste. Yoga er processen med at genoprette denne forbindelse. Det er som et barn, der er væk hjemmefra i mange år; relationen til forældrene er ikke brudt, men barnet er i 'diskontakt'. Ved at huske sine forældre kan forbindelsen genoplives øjeblikkeligt. På samme måde har vi fra umindelige tider glemt vores relation til Gud, eller Krishna. Yoga-systemet er nødvendigt for at genoprette denne relation.

Bhagavad Gita lærer, at formålet med yoga er at kontrollere sindet, som er meget rastløst. Hele den yogiske proces er designet til dette formål. Medmindre man kontrollerer sindet, vil det fortsat frembringe utallige ønsker, og man vil konstant skulle forsøge at tilfredsstille dem. Dette fører til konstant uro og fravær af fred. Når man kan kontrollere sindet og dets ønsker, bliver man en 'svami' (mester) eller 'gosvami' (mester over sanserne). En person, der er kontrolleret af sindet, er en tjener, mens en, der kontrollerer sindet, er en svami. Sannyasier (munke i den forsagede livsorden) gives ofte titlen 'svami' eller 'gosvami', fordi de forventes at have kontrol over sindet og sanserne.

Meditation i yoga-systemet, som beskrevet i skrifter som Yoga-sutra og Srimad Bhagavatam, er at koncentrere sindet på det Højeste, typisk i form af Vishnu eller Krishna. Det er ikke meditation på tomhed eller noget fiktivt. Det er meditation på en konkret, transcendental form. Som Srila Prabhupada forklarede, betyder 'Dhyanavasthita-tad-gatena manasa pasyanti yam yoginah' (SB 12.13.1), at yogier ser Oversjælen i meditation. Dette er ægte yoga, ikke blot et show uden et klart meditationsfokus.

En person siges at have opnået yoga, når vedkommende har forsaget alle materielle ønsker og hverken handler for sanse nydelse eller frugtbærende aktiviteter. Når en person fuldt ud er engageret i Herrens transcendentale kærlighedsfulde tjeneste, er vedkommende tilfreds i sig selv og er ikke længere engageret i sanse nydelse. Uden bevidsthed om det guddommelige vil man altid søge selvcentrerede aktiviteter. Men en person med bevidsthed om det guddommelige kan gøre alt for Hans tilfredsstillelse og derved være perfekt løsrevet fra sanse nydelse.

Forskellige Former for Yoga

Når vi taler om yoga, refererer vi til at forbinde vores bevidsthed med den Højeste Absolutte Sandhed. Denne proces gives forskellige navne af forskellige praktikere afhængigt af den anvendte metode. Bhagavad Gita beskriver primært tre hovedveje, der kan lede til denne forbindelse:

• Karma-yoga: Vejen for handling uden tilknytning til resultaterne. Man udfører sine pligter for det Højeste.
• Jnana-yoga: Vejen for empirisk viden og filosofisk spekulation for at forstå den Absolutte Sandhed.
• Bhakti-yoga: Vejen for hengiven tjeneste i et kærlighedsfuldt forhold til den Højeste Herre.

Srila Prabhupada understregede, at Bhakti-yoga, eller bevidsthed om det guddommelige, er den ultimative perfektion af alle yogaformer. Bhagavad Gita bekræfter denne overlegenhed. Bhakti-yoga er fuld åndelig viden, og intet kan overgå den. Askese uden selverkendelse er ufuldkommen. Empirisk viden uden overgivelse til det Højeste er også ufuldkommen. Og frugtbærende arbejde uden bevidsthed om det guddommelige er spild af tid. Derfor er den mest lovpriste form for yoga-udøvelse, der nævnes i Bhagavad Gita, Bhakti-yoga.

Srila Prabhupada forklarede, at den faktiske 'linking up' med Gud, den Højeste Personlighed, begynder, når den hengivne yder tjeneste til Ham. Når en hengiven er engageret i Herrens tjeneste, kaldes det opnåelsen af yoga.

Det Absolutte og Væsenets Predicament

Ifølge læren i Srimad Bhagavatam og Srila Prabhupadas forklaringer er den Højeste Sandhed, eller den Absolutte Sandhed, én ubegrænset, udelelig åndelig enhed, der er kilden til alt. Denne Absolutte Sandhed realiseres i tre faser:

Krishna ses som den oprindelige og højeste manifestation af Bhagavan (svayam-bhagavan). Brahman og Paramatma er delvise realiseringer af Krishna. Hvis den Absolutte Sandhed er én, hvordan kan der så eksistere mangfoldighed (levende væsener, verden)? Prabhupada forklarede, at den Absolutte Sandhed har forskellige energier. Ligesom ild udsender varme og lys, der fylder et rum, fylder den Absolutte Sandhed verden med al slags variation.

Disse energier er opdelt i en 'inferior energi' (den inerte materie, verden) og en 'superior energi' (de bevidste levende væsener, jivas). Levende væsener tilhører Guds 'superior energi' og deler Hans guddommelige kvaliteter som viden, lykke og evighed (sat, cit, ananda). Men på grund af kontakt med den 'inferior energi' siden umindelige tider er levende væseners guddommelige natur blevet tildækket. Dette underkaster dem uvidenhed, lidelse og gentagen fødsel og død. De kæmper mod fødsel, død, sygdom og alderdom, og ved at forsøge at kontrollere og nyde naturens ressourcer, bliver de mere og mere indviklet i naturens kompleksiteter.

Som åndelige væsener er vi forskellige fra vores materielle kroppe. Kroppen kan være mand eller kvinde, ung eller gammel, men det levende væsen indeni er ud over disse materielle betegnelser. Srila Prabhupada brugte ofte maksimen: 'Jeg er ikke denne krop'. Når vi fejlagtigt identificerer os med kroppen, er vi under indflydelse af Maya, eller illusion. Først når denne illusion er fordrevet, kan sjælen blive befriet fra materiel eksistens.

Bhakti: Vejen til Befrielse

Srila Prabhupada lærte, at levende væsener kan frigøres fra illusion og deres materielle predicament ved at erkende, at de er små, men evige dele af Krishna, og at deres naturlige engagement ligger i at tjene Krishna, ligesom en hånd tjener kroppen. I ethvert levende væsen ligger der en slumrende, evig kærlighedsfuld relation til det Absolutte, eller Krishna. Når denne kærlighedsfulde relation genoplives, genoptager det levende væsen sit naturlige, evige og glædelige liv. Denne evige tjeneste i hengivenhed til Krishna, udført af en befriet fra alle materielle betegnelser, kaldes bhakti.

Man kan begynde at praktisere bhakti, selv i de tidligste stadier af det åndelige liv. På denne måde er bhakti både målet og midlet til at opnå det. Som en åndelig praksis er bhakti en kraftfuld, transformerende proces, der renser sjælen og sætter den i stand til at se Gud direkte.

Prabhupada argumenterede stærkt imod 'impersonalismen' – ideen om, at det Højeste ikke har nogen form, kvaliteter, aktiviteter eller personlige attributter. Han stod imod den monistiske filosofi (Advaita Vedanta), der hævder, at alt undtagen Brahman er illusorisk, herunder sjælen og Gud som personlig. Prabhupada hævdede den Absoluttes og alle levende væseners evige personlige eksistens.

Spirituelle Praksisser i Bhakti-yoga

Den primære spirituelle praksis, Srila Prabhupada lærte, var Krishna sankirtana (også kaldet kirtan), hvor folk musikalsk chanter sammen Krishnas navne, især i form af maha-mantraet: Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare / Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare.

Ifølge Chaitanya Mahaprabhaba, som Prabhupada fulgte, er Krishna kirtan den mest effektive metode til åndelig realisering i den nuværende tidsalder. Det kan gøres af enhver, hvor som helst, når som helst, uden strenge regler. Da Krishnas navne er 'transcendentale lyde', identiske med Krishna selv, er chantingen åndeligt opløftende. Prabhupada lagde også stor vægt på distribution af bøger om Krishna, idet han kaldte det 'den store mridanga' (tromme), der spreder bevidsthed om det guddommelige endnu bredere.

En anden vigtig praksis er association med hengivne. Traditionen understreger, at association med hellige inspirerer hellighed, og association med hengivne inspirerer hengivenhed. ISKCON, samfundet Prabhupada grundlagde, har som et af sine formål 'At bringe medlemmerne af Samfundet sammen med hinanden og tættere på Krishna'.

For at modtage åndelig indvielse krævede Prabhupada, at hans følgere lovede at følge fire 'regulative principper': ingen ulovlig sex (sex uden for ægteskab), ingen spisning af kød, fisk eller æg, ingen rusmidler (inklusive stoffer, alkohol, cigaretter og endda kaffe og te), og intet spil. Nye indviede lovede også dagligt at chante seksten meditative 'runder' af Hare Krishna mantraet på en 108-perlekæde.

Daglig læsning og diskussion af Srimad Bhagavatam og Bhagavad Gita er også centrale praksisser. Prabhupada introducerede daglige klasser på disse skrifter i alle ISKCON-centre.

Dyrkelse af Krishna i form af en murti (en figur støbt i metal eller udskåret i sten/træ) er en anden vigtig praksis. Prabhupada lærte, at da Krishna personligt er til stede som guddommen (deity), hjælper dyrkelse af guddommen med at udvikle kærlighedsfuld udveksling med Krishna. Mad, der er tilberedt og ofret til guddommen med hengivenhed, bliver helliggjort som krishna-prasadam ('Krishnas barmhjertighed'). Prabhupada lærte, at spisning af prasadam renser ens eksistens og hjælper med at udvikle bhakti. Distribution af prasadam blev et primært redskab for udbredelse af bevægelsen.

Endelig understregede Prabhupada værdien af at leve i Vrindavan (det hellige sted for Krishnas jordiske lege) eller, bredere, at opretholde en bevidsthed om det guddommelige, uanset hvor man befinder sig. 'Hvor end du forbliver, hvis du er fuldt absorberet i dit transcendentale arbejde i bevidsthed om det guddommelige, er det sted evigt Vrindavan. Det er bevidstheden, der skaber Vrindavan,' skrev han.

Srila Prabhupadas Bidrag

Srila Prabhupada (1896-1977) var en indisk åndelig lærer, der i en alder af 69 rejste til USA for at opfylde sin åndelige mesters ordre om at sprede bevidsthed om det guddommelige på engelsk. Han grundlagde International Society for Krishna Consciousness (ISKCON) i 1966. Hans mest betydningsfulde bidrag var hans omfattende oversættelser og kommentarer til vigtige vediske skrifter som Bhagavad-Gita As It Is, Srimad Bhagavatam og Caitanya-caritamrita. Disse værker gjorde disse tekster tilgængelige for et globalt publikum for første gang og gav en autentisk fortolkning fra Gaudiya Vaishnava traditionen.

Han skrev mere end firs bøger og rejste verden rundt fjorten gange på tolv år, hvor han etablerede over hundrede templer og centre. Gennem hans indsats blev Hare Krishna mantraet og principperne for bhakti-yoga introduceret for millioner af mennesker verden over.

Selvom han mødte udfordringer og kontroverser, anerkendes Srila Prabhupada bredt som en af de mest succesfulde udspredere af indisk spiritualitet i Vesten i det 20. århundrede. Han lagde et solidt fundament for en global åndelig bevægelse baseret på principperne om hengivenhed, kontrol af sindet og konstant erindring om det Højeste.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad betyder "abhyasa-yoga-yuktena cetasa nanya-gamina"?
Det betyder 'ved at være engageret i meditation gennem praksis, med sindet og intelligensen uden afvigelse'. Det beskriver en sindstilstand, hvor man konstant og urokkeligt fokuserer på det guddommelige gennem yogapraksis.

Hvad er formålet med yoga?
Formålet med yoga er at genoprette forbindelsen mellem den levende enhed (sjælen) og det Højeste (Gud). Det indebærer at kontrollere sindet og sanserne for at opnå åndelig realisering.

Hvordan kan man kontrollere sindet?
Ifølge Bhagavad Gita og Srila Prabhupada kan sindet kontrolleres gennem yoga-praksis, især ved at fokusere det på det guddommelige. Dette gøres gennem meditation, chantingen af hellige navne (som Hare Krishna mantraet) og engagement i hengiven tjeneste. Kontrol over sindet gør én til en 'svami', i modsætning til at være en tjener af sindets utallige ønsker.

Hvem er Krishna ifølge denne tradition?
Krishna er anerkendt som den Højeste Personlighed, kilden til alt. Han er den oprindelige og mest komplette manifestation af Bhagavan, den Absolutte Sandheds mest avancerede realisering.

Hvad er Hare Krishna mantraet?
Hare Krishna mantraet (Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare / Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare) er et transcendentalt lyd, der består af Guds hellige navne. Chanting af mantraet er en central praksis i bhakti-yoga, der hjælper med at rense sindet og genoplive ens bevidsthed om det guddommelige.

Hvad er Bhakti-yoga?
Bhakti-yoga er vejen for hengiven tjeneste i et kærlighedsfuldt forhold til den Højeste Herre. Det er den mest effektive yogaform i den nuværende tidsalder og indebærer at engagere alle sine handlinger, sind og sanser i tjeneste for Gud. Det er både midlet og målet for åndelig perfektion.

Hvem var Srila Prabhupada?
Srila Prabhupada var en indisk åndelig lærer (1896-1977), der grundlagde ISKCON og udbredte læren om bevidsthed om det guddommelige (bhakti-yoga) over hele verden. Han er kendt for sine omfattende oversættelser og kommentarer til vigtige vediske skrifter, der gjorde dem tilgængelige for et globalt publikum.

At praktisere yoga med et uafvigende sind, fokuseret på det Højeste, er en tidløs vej til åndelig opnåelse. Gennem metoder som chanting, meditation og hengiven tjeneste, som forklaret i Bhagavad Gita og udbredt af Srila Prabhupada, kan man genoprette sin evige forbindelse til det guddommelige og finde den sande, varige fred, man søger.

Kunne du lide 'Abhyasa Yoga: Vejen til det Højeste'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Fitness.