Højeste Tantra Yoga i Tibetansk Buddhisme

I hjertet af tibetansk buddhisme findes en dyb og mangefacetteret tradition af tantrisk praksis og skrifter. Disse tantraer, arvet fra middelalderlig indisk buddhistisk Tantra, er blevet kategoriseret på forskellige måder gennem historien. I Tibet har Sarma-skolerne (De Nye Oversættelsesskoler) en særlig klassificering af tantriske skrifter i fire hovedklasser.

Sarma-skolerne, som inkluderer Gelug, Sakya, Kagyu og Jonang, følger en inddeling baseret på kriterier som udøverens evne, de anvendte guder, specifikke metoder og brugen af begær (kama). Denne opdeling, som følger indiske tantriske buddhister som Abhayākara, organiserer tantraerne i en progressiv sti mod oplysning. Lad os udforske disse fire klasser.

De Fire Klasser af Tantra i Sarma-Traditionen

Sarma-skolerne klassificerer tantriske praksisser og tekster i fire niveauer, der er designet til udøvere af forskellig kapacitet og tilbøjelighed:

• Kriyā Tantra (Handlingstantra)
• Caryā Tantra (Adfærdstantra)
• Yoga Tantra (Yoga Tantra)
• Anuttarayoga Tantra (Uovertruffen Yoga Tantra)

Disse klasser repræsenterer en stigende grad af kompleksitet og dybde i praksis, der kulminerer i den, der anses for at være den højeste.

Kriyā Tantra (Handlingstantra)

Kriyā Tantra (tibetansk: bya ba) er designet til udøvere af lavere evne, som har en forkærlighed for at udføre mange eksterne rituelle aktiviteter. Disse ritualer tjener formål som beskyttelse og renselse, herunder rituel badning, stænkning af duftende vand, skabelse af beskyttelsescirkler, brug af mudras (håndstillinger) og chanting af mantraer. Der er også forskellige forskrifter vedrørende spisning, drikke og påklædning.

Ifølge Kongtrul relaterer man i Kriyā Yoga til guddommen som en undersåt relaterer til sin herre. Man mediterer kun på en ekstern guddom og ikke på sig selv som værende guddommen. Essensen af Handlingstantra beskrives som at se den dybe sandhed med frygt og ængstelse på grund af en ringere intellektuel kapacitet, at observere yderste renlighed og askese, og at undlade at udvikle stoltheden over at være guddommen, da der ikke er nogen selv-generering som guddommen. Praksissen indebærer grundig træning i renselse og andre ritualer for at praktisere guddomsyoga i et undersåt-til-herre-forhold til guddommen.

Indvielserne i Kriyā Tantra er vand- og krone-indvielserne. Hver tekst i denne klasse centrerer sig typisk omkring en bestemt Buddha eller Bodhisattva, og mange er baseret på dharanis (korte mantraer eller formler). Eksempler inkluderer praksisser for Medicin Buddha, Chenrezig (med elleve ansigter) og Vajrapani. Tekster som Mahāmegha Sutra og Hjertesutraen (med dens mantra) falder ind under denne kategori. En interessant note er, at Ārya-mañjushrī-mūla-kalpa-teksten angiver, at mantraer fra Shaiva-, Garuda- og Vaishnava-tantraerne vil være effektive, hvis de anvendes af buddhister, da de oprindeligt blev undervist af Manjushri.

Praksissen af guddomsyoga i Handlingstantra omfatter seks hovedelementer: Tomhed, bogstav, lyd, form, segl og tegn. Dette indebærer absorption i tomhed, meditation på mantraets bogstaver på en måneskive, meditation på mantraets lyd, meditation på guddommens fulde form, udførelse af mudras og erindring af guddommens form for at se verden som rene visioner.

Caryā Tantra (Adfærdstantra)

Caryā Tantra (tibetansk: spyod pa), også kendt som Performance- eller Conduct-tantra, er beregnet til udøvere af middel evne. Ifølge Tsongkhapa er det for dem, der balancerer eksterne aktiviteter og intern meditativ stabilitet uden at være stærkt afhængige af mange aktiviteter. Den form for begær, der anvendes, er den svageste, sammenlignelig med et par, der kigger på hinanden. De er også kendt som Upa tantra eller Ubhaya tantra.

Selvom disse tantraer opretholder talrige eksterne rituelle handlinger, ligger vægten nu på at opnå befrielse gennem meditation. Det ses således som en balance mellem indre og ydre handlinger. Udvendigt ligner det Kriyā Tantra, mens det indvendigt ligner Yoga Tantra. Essensen er at træne grundigt i både ydre handlinger (mudras osv.) og indre kontemplation, der stemmer overens med Yoga Tantra, og at praktisere guddomsyoga i et venskabeligt forhold til guddommen.

Adfærdstantra menes at have fem indvielser: vand, diadem, vajra, klokke og navn. I denne klasse er Vairochana en central guddom, ofte afbildet i midten af et mandala med fire andre Buddhaer i hans følge. En vigtig innovation i denne periode var, at udøveren skulle kultivere identifikation med guddommen i meditativ absorption, kendt som 'selv-generering'. Denne litteraturklasse var også vigtig for kinesisk Zhenyan-buddhisme og japansk Shingon-buddhisme via mestre som Śubhakarasiṃha, Vajrabodhi, Amoghavajra og Kūkai.

I Caryā yoga visualiserer yogien sig selv som 'forpligtelsesvæsenet' (samayasattva) og visualiserer 'gnosis-væsenet' (jñānasattva), der forestilles i forholdet som en spirituel ven, foran sig. Forskellige 'meditationer med tegn' er en del af denne praksis, herunder bija (frøstavelse) og mandala-visualisering, mudra, gentagelse af mantraer osv., som findes i Handlingstantra. Adfærdstantra inkluderer også en speciel 'yoga uden tegn', der dyrkes i forbindelse med tre sind: sindene for indtræden, forbliven og fremkomst, hvis essens er den ultimative oplysende sind selv.

Yoga Tantra

Yoga Tantra (tibetansk: rnal’byor) er ifølge Tsongkhapa beregnet til udøvere af høj evne, som 'hovedsageligt er afhængige af meditativ stabilitet og kun er afhængige af få eksterne aktiviteter'. Niveauet af begær, de bruger, siges at ligne et par, der holder i hånd eller omfavner. 'Yoga' refererer her til foreningen eller sammenkoblingen af metode og visdom. Man ser sin krop, tale og sind som uadskilleligt forenet med guddommens.

Kongtrul definerer Yoga Tantra som vægtlæggende på den indre yoga-meditation af metode og visdom, eller alternativt, baseret på viden og forståelse af alle aspekter af den dybe ultimative sandhed og den omfattende relative sandhed, vægtlægger kontemplation, der uadskilleligt forener disse to sandheder. Yoga Tantra er den sidste og højeste af de ydre tantraer, og her ses eksterne riter som langt mindre vigtige end indre praksisser. Indvielserne inkluderer indvielsen af de 5 Buddha-familier og Vajra-mesterens indvielse, og disciple skal påtage sig forpligtelserne fra de 5 Buddha-familier og aflægge tantriske løfter.

Stien er opdelt i 4 segl: kroppens store segl, Dharmas talens segl, forpligtelsens sinds segl og oplyste handlingers segl. Nogle Vajrasattva-praksisser falder ind under denne kategori, ligesom Tattvasaṃgraha Tantra og Vajraśekhara Tantra. Vairochana bevarer sin position som hovedguddom, men forestilles nu i centrum af 5 Buddha-familier i stedet for 3. Shurangama Sutra og dens mantra kan også inkluderes i denne kategori.

Anuttarayoga Tantra (Uovertruffen Yoga Tantra)

Anuttarayoga Tantra (tibetansk: rnal ’byor bla med), også kendt som Unexcelled eller Unsurpassable yoga tantras, er beregnet til udøvere af den højeste evne, der ikke er afhængige af eksterne aktiviteter. Den bruger det højeste niveau af begær, nemlig seksuel forening, og betegnes derfor også som 'tantraen for foreningen af de to'. Ifølge Kongtrul inkluderer kun Højeste Yoga både genererings- og fuldendelsesfaserne. Kongtrul fastslår, at disse er 'ypperste blandt alle tantraer', og 'der er ingen anden tantra over den'.

Anuttarayoga er karakteriseret ved praksissen af Guddomsyoga samt forskellige subtile kropsyogaer (såsom Naropas Seks Dharmaer) for at generere stor lyksalighed og opnå det subtile klare lys (lysende) sind. Disse tekster har ifølge Miranda Shaw 'forblevet i forgrunden for kontemplation, ritual og fortolkning i hele det himalayanske buddhistiske område'.

I Dzogchen-systemets klassifikation, der anvendes af Nyingma, betragtes det som ækvivalent med Mahayoga-tantraerne. Dalai Lama XIV udtaler, at 'gamle oversættelses Dzogchen og nye oversættelses anuttarayoga tantra tilbyder ækvivalente stier, der kan føre udøveren til den samme resulterende tilstand af Buddhaskab'.

Kongtrul beskriver essensen af Uovertruffen Yoga Tantra som værende midt i et følge af dronninger, i form af en almægtig hersker som Heruka (i modertantra) eller Vairochana (i fader tantra); og ved kontemplation af den store lyksalighed ved de mandlige og kvindelige guddommes forening, at være 'kongen, der bor i slottet', hvilket betyder at dvæle perfekt i dronningens bhaga, dvs. i det guddommelige palads i fænomeners kilde. Dette indebærer at træne i henhold til sublime vajra-ord og udføre handlinger, der strider mod verdslige skikke, for derved at opnå almindelige og ypperste kræfter. Bhaga refererer ultimativt til kilden til fænomener (dharmodaya) og bogstaveligt talt til vaginaen af en kvindelig seksuel partner (dvs. dronningen). Dette udsagn refererer til karmamudra, seksuel forening, som er et centralt element i symbolikken, tanken og praksissen i Uovertruffen Yoga Tantra og som genererer en stor lyksalighedsbevidsthed ('slottet af stor lyksalighed'), der derefter rettes mod forståelse af den ultimative virkelighed. At stole på mødre, søstre osv. henviser til forskellige typer af tantriske konsorter. De seks parametre refererer til seks niveauer af mening i tantraernes indhold, der udtrykker forskellige måder at fortolke og forstå tantraerne på.

Anuttarayoga tantraer, der blev fremtrædende i Tibet, inkluderer Chakrasamvara og Kalachakra. I Sarma klassificeres de undertiden yderligere i 'Fader Tantraer' (pha rgyud), 'Moder Tantraer' (ma rgyud) og 'Ikke-Duale Tantraer' (gnyis med kyi rgyud).

• Fader Tantraer (Mahāyoga-tantraer): Ifølge Gelug-synet lægger de vægt på skabelsen af en Buddha-form gennem kultivering af en illusorisk krop, baseret på praksisser med det subtile krops energisystem. De ses også som vægtlæggende brugen af vrede (pratigha) som sti, fokuserende på tomheds-aspektet af Buddha-natur.
• Moder Tantraer (Yoginī-tantraer): Disse lægger vægt på udviklingen af oplyst bevidsthed gennem kultivering af det fundamentale rene sind, kendt som 'brilliance' (prabhāsvara) eller 'klart lys'. De anses for at vægtlægge udnyttelsen af begær (tṛṣṇā) som sti, fokuserende på det strålende aspekt af Buddha-natur. Mest fremtrædende er Cakrasaṃvara. Praksissen af Vajrayogini udviklede sig herfra. Andre Moder Tantraer er Hevajra Tantra og Caṇḍamahāroṣaṇa.
• Ikke-Duale Tantraer: Disse anvender både vrede og begær som modgift mod vildfarelse (avidyā), fokuserende på både det fysiske og mentale, tomme og strålende aspekter af oplyst sind. Et typisk eksempel er Kālacakra Tantra. Sakya-traditionen anser også Hevajra for at være en ikke-dual tantra. Praksissen af Yamantaka er også rettet mod dette mål.

Sammenfattende udgør disse fire klasser en progressiv vej inden for Sarma-traditionens tantra, der fører udøveren fra eksterne ritualer til dybe indre meditationer og subtile kropspraksisser, med Anuttarayoga Tantra stående som den ypperste praksis for at opnå oplysning.

Ofte Stillede Spørgsmål om Tantra Klassifikation

Hvad er Tantra i denne sammenhæng?

I tibetansk buddhisme refererer Tantra til et sæt avancerede spirituelle praksisser og tekster, der anvender specifikke metoder, herunder ritualer, meditationer, visualiseringer og subtile kropsøvelser, for at opnå oplysning hurtigere end gennem traditionelle Sutra-veje.

Hvilke er de fire klasser i Sarma-traditionen?

Sarma-skolerne (Gelug, Sakya, Kagyu, Jonang) klassificerer tantraer i fire klasser: Kriyā Tantra, Caryā Tantra, Yoga Tantra og Anuttarayoga Tantra.

Hvorfor kaldes Anuttarayoga den højeste?

Anuttarayoga Tantra betragtes som den højeste, fordi den er designet til udøvere med den højeste kapacitet og anvender de mest direkte og kraftfulde metoder, herunder brugen af den dybeste form for begær (symboliseret ved seksuel forening) og subtile kropspraksisser, til at generere stor lyksalighed og opnå den klare lys-sindstilstand, hvilket anses for at være den hurtigste vej til Buddhaskab.

Hvad er hovedtrækkene ved Anuttarayoga?

Hovedtrækkene inkluderer avancerede Guddomsyoga-praksisser, subtile kropsyogaer (som Naropas Seks Dharmaer), kultivering af stor lyksalighed og det klare lys-sind, samt opdelingen i Fader, Moder og Ikke-Duale Tantraer, der fokuserer på forskellige aspekter af oplysning og metoder til at overvinde forhindringer.

Er disse praksisser relateret til fysisk fitness?

Den information, der er tilgængelig her, beskriver tantrisk praksis i en spirituel og meditativ kontekst inden for tibetansk buddhisme. Den fokuserer på sindets natur, energisystemer og opnåelse af oplysning gennem specifikke tantriske metoder. Der er ingen direkte forbindelse beskrevet i den leverede tekst mellem disse tantriske klasser og moderne fysisk fitness-træning.

Kunne du lide 'Højeste Tantra Yoga i Tibetansk Buddhisme'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Fitness.