Yoga: Opdag den sande styrke

Yoga er i dag en utrolig populær form for træning og velvære for kvinder verden over. Vi ser de smukke, krævende stillinger, mærker strækket i kroppen og finder måske en indre ro. Men hvad er yoga egentlig, ud over de fysiske øvelser? De oprindelige kilder afslører en historie, der går langt dybere end moderne fitnessstudier, med rødder i gamle indiske religioner og filosofier. At forstå disse rødder kan give et helt nyt perspektiv på din praksis, og hvordan den er tænkt at påvirke både krop og sind.

Yoga er en vigtig del af den indiske religion hinduisme. Det er ikke blot en form for gymnastik, selvom det ofte bruges sådan i Vesten, hvor kroppen strækkes og anbringes i særlige stillinger, de såkaldte asana'er. Egentlig er yoga et sæt fysiske øvelser, der kan bruges til at nå den hinduistiske frelse, kendt som moksha eller samadhi.

Formålet med Yoga: Frelse og Forløsning

I hinduismen handler frelse, altså befrielse eller forløsning, om at forene sig med det evige og komme væk fra den fysiske, sanselige verden med handlinger i tid og rum. At være her i vores fysiske verden ses nemlig som en form for fortabthed. Vi bliver fanget af lutter foreløbige og forgængelige fænomener ved hjælp af lænker, som kaldes karma. Karma er handlingen og dens konsekvens samt båndet imellem de to. God eller dårlig karma driver alting videre – også efter døden, hvor den karma, som mennesket ikke har handlet ud, tvinger mennesket til at blive reinkarneret i stedet for at forene sig med evigheden.

Derfor skal man af med sin karma for at blive frelst. Og groft sagt går yoga ud på at 'brænde' sin karma af, så man slipper for at reinkarneres. Dette fundamentale formål er kernen i de traditionelle former for yoga.

Raja Yoga: Den Kongelige Vej til Samadhi

En af de tidligste og mest indflydelsesrige former for yoga fik navnet Raja Yoga, af nogle også kaldet Ashtanga Yoga. Denne form blev udviklet, sandsynligvis kort før Kristi fødsel, og er beskrevet i værket Yoga Sutra af Patanjali.

I Raja Yoga betyder forberedelsen utrolig meget. Dette inkluderer askese (herunder cølibat), moralsk livsførelse og studie af hellige bøger. Først når man har forberedt sig godt ved at leve temmelig munkeagtigt, begynder de mere kendte dele af praksissen: de fysiske øvelser, åndedrætskontrol og mental disciplin. Psyken skal lære ikke at hæfte sig ved sanselige ting, men i stedet samle sig om ét punkt ved hjælp af meditation. Målet er at nå samadhi – en salig tilstand, hvor psyken er smeltet helt sammen med det ene punkt, man fokuserer på.

Som led i disse øvelser formodes man at kunne opnå magiske evner, kaldet siddhi'er. Disse siddhi'er, som at kunne flyve eller beherske elementer, er dog normalt ikke målet i sig selv, men snarere et skridt på vejen mod det egentlige mål: samadhi og dermed frelsen.

Filosofien bag Raja Yoga er den hinduistiske filosofi kaldet Samkhya. I Samkhya-filosofien mener man, at der er et radikalt skel mellem den materielle verden, prakriti, og ånden, purusha. Næsten alt i verden er del af det materielle, inklusive ens følelser, tanker og minder. Men i sig har hvert menneske ånden, purusha, som er helt uden egenskaber – fuldkommen uden følelser, fornemmelser, minder og tanker. Målet med Raja Yoga er at 'aktivere' purusha og gennem praksissen, især via samadhi, indse, at man er identisk med purusha, et punkt uden egenskaber. Denne erkendelse og oplevelse er lig med samadhi, og når man opnår dette, er man fri fra karma og reinkarnation.

Hatha Yoga: Kroppen som Vejen til Energiens Forædling

Det man normalt tænker på, når man bruger ordet 'yoga' i dag, er dog oftest Hatha Yoga. Denne form blev udviklet senere, sidst i middelalderen (ca. mellem 1200-tallet og 1400-tallet), og indeholder træk fra tantra, en indisk okkultisme.

Hatha Yoga kan ses som en blanding af elementer fra Raja Yoga og grundtanker fra tantra. Her er formålet at forædle og guddommeliggøre prana, livsenergien, som nogle gange også kaldes Shakti eller kundalini. Denne energi antages typisk at dukke op nederst ved rygradens rod eller i lungerne og skal via yoga-øvelserne 'trækkes opad' langs rygraden op mod issen. Det samme gælder en hellig del, bindhu, af mandens sæd, der ses som universets kerne. Bindhu hentes fra den sædafgang, som manden ikke får, og trækkes ind i kroppen og op langs rygraden mod issen. Sædafgangen vendes så at sige indad.

Forestillingen er, at dermed bliver prana og bindhu renset, forædlet og sublimeret. Dette foregår naturligvis ikke i det fysiske legeme, men i et forestillet åndeligt legeme indeni, kendt som 'det subtile legeme'.

Men på energiens færd opad i det subtile legeme står nogle hindringer i vejen. Disse er bindinger eller låse, kaldet bandha'er, der fanger og fastlåser den energi, der skal sublimeres. En central del af Hatha Yoga består derfor i, via ekstreme kropsstillinger – asana'er – at få løsnet disse bandha'er. Der findes et væld af disse asana'er, såsom ploven eller buen.

I egentlig Hatha Yoga kombineres disse strækøvelser med åndedrætskontrol, kaldet pranayama. Pranayama kan indebære et hastigt åndedræt, der nærmer sig hyperventilering, men ideelt set handler det om helt at standse åndedrættet. Begge dele kan naturligvis let give iltmangel med følgende psykedeliske oplevelser, som tolkes som spirituelle. Disse øvelser kan kombineres med meditation à la den i Raja Yoga (fiksering på ét punkt) og hastig gentagelse af hellige, tantriske stavelser – mantra'er. Disse øvelser skal også bidrage til at løsne bandha'erne.

Fra Tempel til Træningssal: Yoga i Vesten

En hel del steder i Vesten er yoga blevet reduceret til kun at handle om asana'er – strækøvelserne. På den måde bliver yoga nærmest til en form for gymnastik eller kropstræning, der formodes at være sundt. Det er vigtigt at huske på, at disse øvelser i deres oprindelse ikke blev udviklet for at være sunde i sig selv, men for at tjene et dybere, spirituelt formål: at løsne spirituelle blokeringer i kroppen og vride kroppen ud af det naturlige for at opnå en højere spirituel tilstand.

Yoga i Vesten er altså en broget affære. Idéhistorisk set er yoga en blanding af mindst tre strømninger:

1. Samkhya: Hvor man skal væk fra den karmiske, materielle virkelighed – 'afdø fra verden'. Yoga er her selvkontrol, askese og en munkeagtig verdensflugt.
2. Tantra: Hvor man finder livsenergien (prana) frem og søger at forædle og guddommeliggøre den. Yoga er her optimering af de indre energi-potentialer, en form for livsoptimering.
3. Kropstræning: Med et ideal om en sund sjæl i et sundt legeme, med optimering og maksimering af legemets evner, renhed og sundhed. Dette er en form for kropsdyrkelse.

Rigtig mange gange bruges yoga altså blot som gymnastik, og det er der intet forkert i. Men det er værd at vide, at der i de traditionelle former hører en mere eller mindre usynlig, åndelig bagage med, som er dybt forankret i hinduistisk og tantrisk tænkning – en helt anden religion og filosofi end den, de fleste i Vesten kender.

Traditionel vs. Moderne Yoga

For at tydeliggøre forskellen på yogaens dybe rødder og dens moderne udtryk, kan vi se på nogle nøglepunkter:

Ofte Stillede Spørgsmål om Yogaens Oprindelse

Her er svar på nogle typiske spørgsmål, der kan opstå, når man dykker ned i yogaens historie:

Spørgsmål: Er moderne yoga i fitnesscentre 'rigtig' yoga?

Svar: Ud fra et traditionelt hinduistisk synspunkt, hvor yoga er et middel til religiøs frelse, er den moderne vestlige yoga, der primært fokuserer på fysiske øvelser (asana'er), en reduceret form. De oprindelige øvelser var ikke udviklet for at være sunde i sig selv, men for at tjene et spirituelt formål – at løsne spirituelle blokeringer (bandha'er) og vride kroppen ud af sin naturlige tilstand for at opnå frelse (samadhi) og slippe for karma. Mange vestlige praktikere ser dog den moderne form som en gyldig praksis for fysisk og mentalt velvære, selv uden det religiøse mål. Det afhænger af, hvordan man definerer 'rigtig'.

Spørgsmål: Hvad menes der med, at yoga handler om at 'brænde karma af'?

Svar: I hinduismen ses eksistensen i den fysiske verden som en form for 'fortabthed', hvor man er fanget af midlertidige fænomener og handlinger. Disse handlinger skaber karma, som er et bånd, der fastholder sjælen i cyklussen af genfødsler (reinkarnation). For at opnå frelse (moksha eller samadhi) og forene sig med evigheden, skal man slippe af med denne karma. Traditionel yoga, især Raja Yoga, blev udviklet som et middel til at 'afbrænde' eller neutralisere karma gennem askese, moralsk livsførelse, fysiske øvelser, åndedrætskontrol og dyb meditation. Praksissen er designet til at opløse de bindinger, karma skaber.

Spørgsmål: Hvad er forskellen på Raja Yoga og Hatha Yoga?

Svar: Raja Yoga, baseret på Patanjalis Yoga Sutra, er en ældre form, der lægger stor vægt på forberedelse (etik, askese, studie) samt åndedræt og dyb meditation for at opnå samadhi (forening med purusha, ånden). Den fokuserer på den mentale vej til frelse. Hatha Yoga er en senere udvikling (fra middelalderen), der inkorporerer elementer fra tantra. Hatha Yoga fokuserer mere eksplicit på at forædle livsenergien (prana) og andre spirituelle elementer i det 'subtile legeme' ved hjælp af fysiske stillinger (asana'er) og åndedrætskontrol (pranayama) for at overvinde blokeringer (bandha'er). Den bruger kroppen som et primært redskab til at arbejde med energi og opnå spirituelle mål.

Spørgsmål: Hvorfor er nogle yogastillinger så ekstreme?

Svar: I traditionel Hatha Yoga blev de ekstreme kropsstillinger (asana'er) ikke primært udviklet for at gøre kroppen sund eller fleksibel i moderne forstand. Deres formål var at løsne specifikke spirituelle blokeringer, kaldet bandha'er, i det 'subtile legeme'. Disse bandha'er blev anset for at fange og fastlåse den livsenergi (prana), der skulle forædles og bevæge sig opad langs rygraden. Ved at vride og strække kroppen i usædvanlige positioner var målet at 'vride kroppen ud af det naturlige' og tvinge energien fri, som et middel til at opnå spirituel forløsning, ikke nødvendigvis fysisk komfort.

At kende til yogaens rige og komplekse historie kan berige din egen praksis. Selvom du måske primært dyrker yoga for de fysiske og mentale sundhedsfordele, kan en forståelse for dens oprindelige formål og filosofi give en dybere respekt for praksissen og de traditioner, den stammer fra. Yoga er en rejse, der kan strække sig langt ud over måtten.

Kunne du lide 'Yoga: Opdag den sande styrke'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Yoga.