What is the yoga immersion scale?

Yoga Fordybelse: Nøglen til Velvære?

4 år ago

Rating: 4.53 (3019 votes)

Verden vendte på hovedet for mange under den globale sundhedskrise, der begyndte i marts 2020. COVID-19-pandemien førte til vidtrækkende politiske, sociokulturelle og økonomiske konsekvenser. Nedlukninger og restriktioner i arbejdslivet, sociale aktiviteter, fritidsinteresser og kulturlivet bidrog til øget kronisk stress, søvnforstyrrelser, ensomhed, depression og angst. Livstilfredsheden faldt, og oplevelsen af positive følelser aftog. Pandemien blev ikke kun en global sundhedskrise, men også en mental sundhedskrise, forstærket af økonomisk recession og andre globale udfordringer. I denne kontekst blev det presserende at finde strategier til at håndtere vedvarende stress i udfordrende tider. En disciplin, der kombinerer motion med afslapning og dermed kunne tjene som en passende håndteringsstrategi, er praktiseringen af yoga.

What is the yoga immersion scale?
The Yoga Immersion Scale (YI-S; Gaiswinkler et al., 2015) is a self-report measure that assesses the degree of involvement in the Yoga practice. The test includes 10 items answered on a 6-point Likert scale (1 = strongly disagree to 6 = strongly agree).

Ifølge yogatraditionen stræber udøvere mod større balance, reduktion af lidelse og spirituel udvikling. Dette mål understøttes af et holistisk system af teknikker, herunder stillinger (asanaer), åndedrætsmetoder (pranayama), meditation, selvrefleksion og etiske retningslinjer (yama og niyama). Yogateknikkerne støtter og bygger på hinanden for at opnå en dybere bevidsthedstilstand.

En af de underliggende mekanismer, der omfatter dette dybere bevidsthedsniveau, og hvormed yogapraksis muligvis kan mindske krisens psykologiske indvirkning, kunne være det niveau, hvormed folk fordyber sig i deres praksis – deres engagement eller fordybelse.

Indholdsfortegnelse

Hvad er Yoga Fordybelses Skalaen (YI-S)?

Yoga Fordybelse kan forstås som en grad af fordybelse i yogaens filosofiske/spirituelle lære. Tidligere forskning har vist en positiv sammenhæng mellem yogaforbydelse og mental sundhed. Yogaforbydelse er et mål for, hvor central identiteten som yogaudøver er for en persons selvopfattelse. Det er afledt af en skala til måling af religiøsitet, som er baseret på en klassisk teori om personlige konstruktioner. Ifølge denne teori betyder et højt niveau af fordybelse, at identiteten som yogaudøver spiller en central rolle i personens konstruktionssystem, hvilket svarer til en øget indre motivation. Denne dybde af fordybelse i praksis kan hjælpe med at forklare, hvorfor og hvordan yogapraksis fremmer forskellige aspekter af mental sundhed.

Yoga Fordybelses Skalaen (YI-S) er et selvrapporteringsværktøj, der vurderer graden af engagement i yogapraksis. Skalaen består af 10 spørgsmål, der besvares på en 6-punkts Likert-skala (1 = helt uenig til 6 = helt enig). Skalaen har vist høj intern konsistens. For kontrolgruppen i undersøgelsen blev skalaen omdøbt til Pilates Fordybelses Skalaen (PI-S), ordet “Yoga” blev erstattet af “Pilates,” og to af spørgsmålene blev sekulariseret for at passe til Pilates, som typisk ikke er en spirituel praksis.

Hvorfor er Fordybelse i Yoga Vigtig?

Et stadigt voksende forskningsfelt bekræfter yogaens psykologiske fordele, herunder en stigning i overordnet velvære. Dette skyldes muligvis, at forskellige aspekter af praksis (f.eks. fysisk anstrengelse, åndedrætsarbejde, meditation) styrker forskellige psykologiske ressourcer som mindfulness, kropsbevidsthed, selvoverskridelse, social forbindelse og spiritualitet, hvilket igen fremmer positive følelsesmæssige oplevelser. På trods af disse sammenhænge er forskningen ikke så omfattende, som man kunne forvente, og især forskning vedrørende de præcise mekanismer i yoga er begrænset. Derudover har der været metodologiske bekymringer, herunder mangel på randomiserede kontrollerede forsøg, små stikprøvestørrelser og vanskeligheder med fuldt ud at fange praksisens kompleksitet. Nogle studier viser, at yoga øgede positiv affekt, mens andre ikke fandt en signifikant indflydelse.

Under COVID-19-nedlukningen oplevede yogaudøvere højere velvære end både ikke-udøvere og udøvere af andre spirituelle praksisser, og en online yoga-intervention var i stand til at øge deltagernes velvære sammenlignet med en ventelistekontrolgruppe. Ud over den generelle effekt af yoga er yogaforbydelse forbundet med følelser af lykke og med harmonisk passion.

Undersøgelsens Design og Metode

Den præsenterede undersøgelse havde til formål at vurdere rollen af fordybelse i yogaens effekt på forskellige aspekter af mentalt helbred: psykologisk velvære, religiøst/spirituelt velvære (RSWB), sammenhængsoplevelse (SOC) og psykologisk stress. Til dette formål blev der udført en tværsnits online-undersøgelse, der sammenlignede yogaudøvere med Pilates-kontroller.

I alt 246 deltagere (216 kvinder) blev inkluderet i den endelige analyse. De var i alderen 19 til 78 år (gennemsnit 45,0 år). Heraf var 118 deltagere i yogagruppen og 128 i Pilates-gruppen. Deltagerne blev rekrutteret online via bekvemmelighedsudvælgelse. For at sikre validitet blev kun personer, der havde praktiseret deres valgte disciplin mindst fem gange og den modsatte disciplin højst fem gange siden pandemiens begyndelse, inkluderet. Deltagere blev også matchet efter alder for at sikre sammenlignelighed og undgå forstyrrende effekter.

Ud over Yoga/Pilates Fordybelses Skalaen blev deltagerne bedt om at udfylde spørgeskemaer vedrørende:

  • WHO-Five Well-Being Index (WHO-5) til vurdering af psykologisk velvære.
  • Multidimensional Inventory for Religious/Spiritual Well-Being short version (MI-RSWB 12) til måling af religiøst/spirituelt velvære.
  • Leipzig Short Scale of Sense of Coherence (SOC-L9) til vurdering af sammenhængsoplevelse.
  • Brief Symptom Inventory short form (BSI-18) til måling af psykologisk stress.

Disse spørgeskemaer, sammen med socio-demografiske oplysninger og spørgsmål om pandemiens omstændigheder, helbred og praksis, blev brugt til at indsamle data.

Centrale Fund og Resultater

Undersøgelsen afslørede flere vigtige sammenhænge:

1. Fordybelse i praksis: Som forventet var fordybelsen (målt med YI-S/PI-S) signifikant højere i yogagruppen sammenlignet med Pilates-gruppen. Dette understøtter antagelsen om, at en praksis med en spirituel dimension kan føre til en dybere forankring i personligheden end en praksis, der primært er fysisk.

2. Fordybelse og velvære: Fordybelse i praksis forudsagde positivt psykologisk velvære, religiøst/spirituelt velvære og sammenhængsoplevelse. Dette betyder, at jo mere fordybet en person var i enten yoga eller Pilates, desto højere niveauer af disse aspekter af mentalt helbred rapporterede de.

3. Fordybelse og psykologisk stress: Fordybelse forudsagde derimod ikke psykologisk stress. Der blev ikke fundet en signifikant sammenhæng.

4. Mediationseffekter: Et centralt fund var, at fordybelse fungerede som en mediator for effekten af yogapraksis på religiøst/spirituelt velvære. Den positive sammenhæng mellem yogapraksis og RSWB blev fuldt ud medieret af fordybelse i praksis. Dette indikerer, at yoga fører til højere RSWB *fordi* yogaudøvere er mere fordybede i deres praksis. For sammenhængsoplevelse (SOC) var billedet mere komplekst. Yogapraksis alene forudsagde negativt SOC (lavere SOC i yogagruppen), men fordybelse forudsagde positivt SOC. Involvement undertrykte den potentielle negative effekt af yogapraksis på SOC. Der var ingen mediation af fordybelse for forholdet mellem praksisgruppe og psykologisk stress.

5. Årsager til praksis: En udforskende analyse viste, at yogaudøvere var mere tilbøjelige til at starte praksis af spirituelle årsager eller årsager mere centrale for selvopfattelsen (såsom selvopdagelse) sammenlignet med Pilates-gruppen. Desuden var det at praktisere af spirituelle årsager eller for selvopdagelse signifikant forbundet med højere niveauer af fordybelse.

Diskussion af Resultaterne

Undersøgelsen bekræfter, at yogagruppen var mere fordybet i deres praksis end Pilates-gruppen, hvilket støtter ideen om, at en spirituel praksis kan være mere identitetsdannende end en ikke-spirituel praksis som Pilates. Yogaudøvere vælger ofte praksis af årsager, der er dybere forankret i selvopfattelsen, som spiritualitet og selvopdagelse, hvilket igen fører til højere fordybelse.

I modsætning til forventningerne fandt undersøgelsen ikke, at yogagruppen som helhed oplevede højere niveauer af psykologisk velvære end Pilates-gruppen. Dog var fordybelse i praksis forbundet med øget velvære. Dette antyder, at det ikke nødvendigvis er selve yogapraksis alene, men graden af fordybelse i den, der er afgørende for at opnå visse fordele. Manglen på en overordnet effekt for velvære mellem grupperne kunne skyldes, at studiet muligvis ikke havde tilstrækkelig statistisk styrke til at detektere en mindre forskel, eller at andre faktorer spillede ind.

Fundet om, at fordybelse fuldt ud medierede forholdet mellem yogapraksis og religiøst/spirituelt velvære, er særligt vigtigt. Det understreger, at den spirituelle dimension og dybden af engagement er nøglefaktoren, der forklarer, hvorfor yogaudøvere ofte rapporterer højere RSWB. I en sekulariseret vestlig verden kan en spirituel praksis som yoga tilbyde lignende mental sundhedsfordele som traditionel religiøs praksis.

Det uventede fund om, at yogapraksis var forbundet med lavere sammenhængsoplevelse (SOC) end Pilates, men at fordybelse i yoga undertrykte denne negative effekt, er interessant. En mulig forklaring kan være, at personer, der starter med yoga på grund af psykiske udfordringer som depression eller angst (som er forbundet med lav SOC), måske kompenserer for en eksisterende lav SOC. Yogapraksis er tidligere associeret med øget SOC, så yogaens potentiale for højere fordybelse kan have opvejet eksisterende negative niveauer af SOC. En anden mulighed er, at meditative tilstande i yoga kan have visse aspekter til fælles med dissociative tilstande, hvilket potentielt kunne påvirke følelsen af forståelighed eller meningsfuldhed (dele af SOC).

Manglen på en signifikant sammenhæng mellem yogapraksis og psykologisk stress i dette studie, i modsætning til tidligere forskning, kan skyldes, at sårbare individer med stresssymptomer i højere grad søger yoga for lindring. Hvis yoga og fordybelse i yoga faktisk lindrer symptomer, kan denne effekt blive udlignet af, at gruppen af yogaudøvere fra starten inkluderer flere personer med stress. Det er muligt, at kun højt fordybede udøvere oplever betydelig lindring af psykologisk stress.

Begrænsninger og Fremtidig Forskning

En væsentlig begrænsning ved studiet er dets tværsnitsdesign, som begrænser konklusioner om årsagssammenhænge. Det er muligt, at personer med højere velvære lettere fordyber sig i deres praksis, snarere end omvendt. Selvrapporterede data kan også introducere bias. Fremtidige studier bør anvende et longitudinelt design med målinger over tid for bedre at forstå årsag og virkning.

Det ville også være værdifuldt at inkludere biologiske parametre (f.eks. hjerte-kar-aktivitet) og overveje de forskellige stilarter af yoga og Pilates, da de kan have forskellige effekter. Randomiseret tildeling til grupper i stedet for bekvemmelighedsudvælgelse ville forbedre den interne validitet.

Fremtidig forskning bør også udforske, hvad der præcist fører til højere niveauer af fordybelse ud over den oprindelige motivation. Faktorer som forholdet til instruktøren, følelsen af fællesskab, personlighedstræk, selvmedfølelse og mindfulness kan være relevante. Da fordybelse forudsiger forskellige indikatorer for velvære, kunne fremtidig forskning undersøge, hvordan man kan fremme fordybelse for at øge fordelene.

Konklusion

I denne undersøgelse blev yogaforbydelse yderligere bekræftet som et nyttigt konstrukt til at forklare, hvordan yogapraksis påvirker forskellige tilstande af mentalt helbred. Som forventet var fordybelsen højere i yogagruppen og forudsagde flere indikatorer for velvære. En fuld mediation blev kun fundet for religiøst/spirituelt velvære, hvilket indikerer, at graden af fordybelse er central for yogaens positive effekt på dette område. Fordybelse syntes også at dæmpe potentielle negative effekter af yogapraksis på sammenhængsoplevelse.

Yoga og fordybelse er muligvis ikke en universal løsning på alle psykologiske vanskeligheder forårsaget af stress, men de kan udgøre en vigtig del af løsningen, især som et supplement i en holistisk tilgang til mentalt helbred. Fordybelse i praksis, især drevet af spirituelle eller selvopdagende motivationer, ser ud til at være en nøglefaktor i at realisere yogaens dybere potentiale for velvære.

Kunne du lide 'Yoga Fordybelse: Nøglen til Velvære?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Yoga.

Go up